Casa henter projektudviklingschef tilbage fra AG Gruppen

Som den 11. i rækken rykker tidligere medarbejder tilbage til ejendomsudvikleren Casa. Samtidig stiger han graderne.
Den nye projektudviklingschef Claus Schovgaard Rasmussen bliver den 11. medarbejder, der rykker tilbage til Casa. | Foto: Casa PR
Den nye projektudviklingschef Claus Schovgaard Rasmussen bliver den 11. medarbejder, der rykker tilbage til Casa. | Foto: Casa PR

Efter halvandet år vender Claus Schovgaard Rasmussen tilbage til ejendomsudvikleren Casa efter en smuttur hos AG Gruppen, skriver Casa i en pressemeddelelse.

"Jeg føler det lidt, som om jeg kommer tilbage til familien," siger Claus Schovgaard Rasmussen i meddelelsen.

Han forlod jobbet som seniorudvikler i Casa til fordel for at blive projektudviklingschef i AG Gruppen i 2018. Nu vender han så tilbage som projektudviklingschef hos Casa pr. 1. november.

"Claus er meget erfaren indenfor udvikling af fast ejendom og har et stort netværk. Han arbejder struktureret og er god til at afslutte sagerne til gavn for Casa og vores samarbejdspartnere på de enkelte projekter. Og så er Claus vellidt hos såvel vores samarbejdspartnere som hos hans gamle kolleger i Casa," siger Henrik Hansen, udviklingsdirektør i Casa, i meddelelsen.

Claus Schovgaard Rasmussen skal i sin nye stilling både udvikle nye projekter og drive de eksisterende.

Han bliver den 11. medarbejder, der vender tilbage til Casa, og virksomheden, der har hjemsted i Horsens, er over de sidste 12 måneder vokset med 50 medarbejdere i det hele, oplyser selskabet.

Finansmand bliver ny direktør i Casa

Casa henter markedschefer hos NCC og MT Højgaard

Casa opruster og napper to direktører fra NCC

Ny topchef i Casa har fået værktøjer til ledelse fra militæret

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også