Rådgiver: Økonomien i Blackstone-handel hænger ikke sammen

Blackstone kan være i gang med at sælge skindet, før bjørnen er skudt. Investoren forregner sig nemlig, når den planlægger at opnå en højere husleje som følge af renoveringer, siger adm. direktør for Scheel & Co til Berlingske.
Den Sønderjyske By er en del af Blackstones opkøb på Frederiksberg. | Foto: PR/Den Sønderjyske By.
Den Sønderjyske By er en del af Blackstones opkøb på Frederiksberg. | Foto: PR/Den Sønderjyske By.

Udenlandske investorer som Blackstone forregner sig, når de gennem renoveringer planlægger stigninger i huslejen for beboere i danske boligejendomme, mener rådgivningsfirmaet Scheel & Co.

Scheel & Co har regnet på nogle af de seneste handler på det danske marked og kan ikke få økonomien til at hænge sammen. Heriblandt er Blackstones milliardhandel på Frederiksberg, som EjendomsWatch har beskrevet i en række artikler.

Det skriver Berlingske.

"Nogle af investorerne har et meget optimistisk syn på paragraf 5 stk. 2 i boligreguleringsloven, der ganske rigtigt giver mulighed for at have huslejen efter en renovering. Men der er på ingen måde tale om fri huslejefastsættelse. Loven sætter stadig et loft for huslejereguleringen, og enhver lejer kan tage sin huslejekontrakt til det nærmeste huslejenævn og få vurderet, om det loft er overskredet," siger Mikkel Scheel, adm. direktør i Scheel & Co, til avisen.

Han tilføjer, at der er mulighed for, at Blackstone ikke har forstået, hvor restriktiv paragraffen og huslejenævnene allerede er, og at amerikanerne dermed kan være i færd med at bruge formuer på boligrenoveringer i hovedstaden uden udsigt til den ventede gevinst, skriver Berlingske.

I sidste uge foreslog Dansk Folkeparti med opbakning fra Socialdemokratiet en stramning af paragraf 5 stk. 2, så renoveringsbeløbet skal fordobles, før lejen kan sættes op. Forslaget kom på bordet med henblik på at sætte en stopklods for særligt Balckstones aktiviteter i Danmark.

"Vores forslag er, at man skal fordoble beløbet for både per kvadratmeter og det endelige renoveringsbeløb, som udløser, at huslejen kan stige per år," sagde Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad, 12. februar til EjendomsWatch.

I dag fastslår moderniseringsreglen, at huslejen på en lejebolig kan sættes op, hvis boligen renoveres for over 1600 kr. per kvm eller et samlet beløb på 183.000 kr. De 1600 kr. blev fastsat omkring år 2000 og er i dag justeret til omkring 2200 kr.

Forslaget har blandt andet fået kritik fra Ejendomdanmark og Danske Udlejere for at fjerne motivationen for at købe gamle boligudlejningsejendomme og at forringe den samlede boligmasse.

Heimstaden: Indgreb mod moderniseringer skærer fem procent af ejendomsværdierne

 

Blackstone mister ejendom i omstridt handel på Frederiksberg

S og DF: Kapitalfonde skal ikke uden videre kunne renovere sig til huslejestigninger

Ejendomdanmark advarer mod indgreb mod udenlandske investorer

Beboere: Boligfond overtræder fortsat loven i Blackstone-opkøb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også