Boderne forsvinder i madmarked i Esbjerg

Fem måneder efter første åbningsdag i Street Food Esbjerg har tre boder drejet nøglen om. Markedet skal have "en kærlig hånd", siger direktøren.
Den tredje butik lukker i Street Food Esbjerg efter fem måneder. | Foto: PR.
Den tredje butik lukker i Street Food Esbjerg efter fem måneder. | Foto: PR.

Fem måneder efter åbningen af madmarkedet Street Food Esbjerg må endnu en bod dreje nøglen om. Det skriver Jydskevestkysten.

Denne gang er det en juicebar, der har måttet lukke ned. Lukningen er den tredje, siden markedet på 1600 kvm slog dørene op første gang og følger i kølvandet på et i forvejen presset restaurationsmarked i Esbjerg, fremgår det.

"Der er ingen tvivl om, at kundernes førstehåndsindtryk, når de ankommer fra Kongensgade, ikke er godt nok. Vi går i gang med at gøre de to første rum lysere og mere indbydende, når vi kommer på den anden side af vinteren. I samme ombæring får facaden en kærlig hånd," siger Søren Gaj Nielsen, adm. direktør i Street Food Esbjerg, til avisen.

Efter lukningen af de tre boder og besvær med at finde nye lejere til alle pladserne, kommer der til at være en ledig plads inde i madhallen. Juicebarens plads skal ikke genbesættes, fremgår det.

I august 2018 måtte det københavnske madmarked Westmarket dreje nøglen om, efter markedets sidste fem boder lukkede halvandet år efter markedets første åbningsdag.

Udbuddet af ledige butikslokaler i hovedstaden er det største i 16 år

De sidste butikker i københavnsk madmarked lukker

Usikkerhed om københavnsk madmarkeds overlevelse

Investorer barsler med torvehal på Frederiksberg

Madmarkeder giver gamle haller nye identiteter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også