
Den centrale del af Aarhus skal fremover rumme langt flere billige og almennyttige boliger. Aarhus Kommune går efter, at 25 pct. af boligerne i nye boligprojekter skal være almene, hvilket også gælder for private grundejere. Det skriver Århus Stiftstidende.
"Kommunen skal ikke bare tjene mest muligt. Vi er ved at vedtage en boligpolitik, der lægger fast, at hver fjerde nye bolig i Aarhus skal være en boligforeningsbolig. Det er vigtigt, at der er boliger, der er til at betale, i alle dele af byen. Byen skal vokse i social balance," siger teknisk rådmand Kristian Würtz (S) til Århus Stiftstidende.
Han understreger, at tommelfingerreglen om 25 pct. almene boliger også skal gælde private grundejere.
En lang række boligprojekter, hvor Aarhus Kommune har haft indflydelse, har allerede implementeret målsætningen.
På de gamle godsbanearealer er almene ungdomsboliger og familieboliger en del af projektet. I Valdemarsgade har kommunen solgt hele området ved det gamle socialcenter, hvor Brabrand Boligforening indretter almene boliger i et gammelt militærhospital.
Tilsvarende kommer der også et mindre antal almene boliger i Saltholmsgade, hvor kommunen sætter området omkring Børnenes Hus til salg i udbud senere i 2016.
Aarhus går fra stor by til storby
Aarhus City efterlyser bedre infrastruktur
Københavns Kommune efterspørger 45.000 boliger frem mod 2027
Mere fra EjendomsWatch
Kaserne solgt til pengemænd fra Dubai – udlandsdansker spøger stadig
Tidligere militærkaserne i Nordsjælland er blevet solgt for et tocifret millionbeløb til udenlandske investorer. Udlandsdansker, der længe har forsøgt at overtage ejendommen, spiller stadig en rolle. Kurator i konkursboet, der sælger, varsler erstatningssag på baggrund af tidligere mislykkede handler.