Aarhusiansk seminarium bliver til liebhaverejendom

Fem private investorer placerer overskudskapital i boligkompleks til 440 mio. kr.
Foto: Raundahl & Moesby
Foto: Raundahl & Moesby

Det tidligere pædagogseminarium Peter Sabroe - på adressen Peter Sabroe Gade 14 i Aarhus - skal ombygges til 150-200 lejelejligheder på i alt 13. kvm med en projektsum på 440 mio. kr. Det skriver Børsen.

Bag projektet står fem private investorer. En af dem er Jens Stausholm, stifter og ejer af medievirksomheden JS World Media. Han købte sin første udlejningsejendom som 20-årig i 1995 og siger om muligheden for at udvikle grunden, hvor seminariet ligger på, at "den kommer aldrig igen".

"De fleste investorer er i markedet for at få deres kapital forrentet. At sætte penge i banken koster typisk 0,5 pct. Her opnår vi som regel over 4 pct. i årlig forrentning allerede første år," siger Jens Stausholm til Børsen.

Projektudvikleren Raundahl & Moesby er bygherre, mens arkitektfirmaet C.F. Møller er rådgiver. Ifølge Jens Stausholm har de fem private investorer i alt bundet sig i ejendomsprojekter for mere end 1 mia. kr.

C.F. Møller har lagt to år med underskud bag sig

Aarhusiansk byggematador er utilfreds med årsresultatet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også