EjendomsWatch

Klumme: 4 pct. interne flytninger er ikke en lukket fest

Det er på et faktuelt helt uvirkeligt grundlag, når regeringen og Dansk Folkeparti siger, at en ændring i ventelistereglerne vil give flere adgang til de almene boliger. Der er jo de boliger, der er.

Michael Demsitz, adm. direktør i Boligkontoret Danmark. Foto: PR.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil ændre på ventelistereglerne for de almene boliger, så færre lejere får mulighed for at flytte internt i boligforeningen. Tanken bag forslaget er ifølge transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at den almene boligsektor ikke skal være ”et lukket system”.

Der er dog adskillige alvorlige problemer med denne argumentation: Med forslaget forudsætter ministeren – ganske udokumenteret – at det er et udbredt fænomen, at udlejningen af de almene boliger sker primært via den interne venteliste.

Statistikken for 2018 viser imidlertid, at der blandt Boligkontoret Danmarks 60 medlemsorganisationer kun har været 4 pct. indflytninger via den interne liste. På landsplan ligger tallet lidt højere med 12,1 pct. interne flytninger.

Resten af de ledige boliger er altså for størsteparten blevet lejet ud til eksterne – dvs. mennesker, der enten har været skrevet op på den eksterne venteliste, er blevet anvist af kommunen, eller har benyttet sig af reglerne for fleksibel udlejning. Sidstnævnte er blot ét af de værktøjer, der allerede bruges, og som vi opfordrer alle boligselskaber til at bruge, for at skabe mulighed for løbende adgang udefra til selv de mest populære almene boliger.

Og dér, hvor udlejningen alligevel sker via den interne venteliste (som for mange beboere fungerer som et tryghedsskabende sikkerhedsnet og fremtidsmulighed i et boligliv, hvor man har valgt at leje i stedet for eje), giver det ganske god mening.

Det er for eksempel det ældre ægtepar, der efter en menneskealder på 3. sal nu får mulighed for at flytte ned i stuen eller til en mindre lejlighed i det samme boligområde til glæde for en boligsøgende børnefamilie. Nuancerne er mange i den virkelige verden – men meget langt væk fra den verden, der beskrives, og fra det system, som regeringen udtrykker ønske om at gøre op med.

Alligevel – ud fra et faktuelt helt uvirkeligt grundlag – fremføres det så, at ventelisteændringen vil betyde, at flere vil få adgang til de almene boliger ud fra en logik om, at man jo ellers internt kan spærre pladserne for de eksterne. Problemet ved dette argument er bare, at der jo er de boliger, der er.

Ingen ventelisteregler kan indlysende nok ændre på antallet af boliger. En fraflytning vil i sidste ende altid resultere i en ledig bolig til en ekstern, uanset hvor fraflytteren er flyttet hen. Det største problem er faktisk ofte, at folk ganske enkelt ikke flytter fra de mest attraktive boliger. Så måske vi hurtigt skal konkludere, at den bedste løsning for alle her – både boligsøgende, beboere og boligselskaber – vil være at bygge flere almene boliger i stedet for at rive dem ned.

Man kunne selvfølgelig i alt dette så bare glæde sig over, at det beskrevne problem viser sig at være et ikke-problem. Men det, der står helt alene tilbage, er en helt grundløs italesættelse af den almene sektor som en lukket fest – en italesættelse, som ikke har rod i nogen fakta eller sandheder – men som desværre bare bidrager til et mærkeligt fremmedgørende billede af, hvad det der med landets almene boliger går ud på.

For det, det går ud på, er at tilbyde gode boliger til alle, som det i dag allerede gøres til landets over en million borgere, der bor i en almen bolig.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier