Ny byggechef hos Domea

Annemette Lehmann Bøgh skifter Boligkontoret Danmark ud med Domea.dk, hvor 200 byggeprojekter i er i gang.
Domea "bygger gode og trygge hjem til en hel masse mennesker - og hvad kan næsten være vigtigere," spørger administratorens nye byggechef Annemette Lehmann Bøgh. | Foto: PR / Domea
Domea "bygger gode og trygge hjem til en hel masse mennesker - og hvad kan næsten være vigtigere," spørger administratorens nye byggechef Annemette Lehmann Bøgh. | Foto: PR / Domea

50-årige Annemette Lehmann Bøgh er fra august ny byggechef hos den almene bolig- og byggeadministrator Domea.dk, oplyser organisationen.

Her skal hun varetage den daglige ledelse af byggeafdelingens medarbejdere i Vejle og får desuden ansvar for projektledelse og -udvikling af en række byggeprojekter på Fyn og i Jylland, fremgår det.

Annemette Lehmann Bøgh kommer fra et job som forretningsfører i Boligkontoret Danmark og har tidligere været hos KAB. Hun har en kandidat i forvaltning og administration fra Aalborg universitet og har desuden studeret offentlig ledelse på CBS, skriver Domea, der i sin byggeafdeling i Vejle og Høje-Taastrup har 40 ansatte.

"Byggeafdelingens rolle er at være sparringspartner for den lokale boligorganisation og være den professionelle, koordinerende projektleder, der i samarbejde med rådgivere og entreprenører finder gode løsninger og får byggeprojekterne ført ud i livet. Den opgave skal Annemette - med al sin erfaring og sit store engagement - være med til at drive fra vores landscenter i Vejle, og jeg glæder mig meget til at få hende med ombord," udtaler Charlotte Nørbak, som er direktør for byggeri og byudvikling hos Domea, hvor aktuelt over 200 byggeprojekter er i gang.

Hovedpersonen selv glæder sig til at prøve kræfter med opgaven:

"Det er en både stor og meningsfuld opgave at hjælpe boligorganisationerne med deres bygge- og renoveringsopgaver. Processen fra den gode idé opstår til det færdige byggeri står klar til beboerne, rummer så mange delopgaver og interessenter, der skal koordineres og tages hensyn til, at det i sig selv er en spændende udfordring. Dertil kommer, at vi jo bygger gode og trygge hjem til en hel masse mennesker - og hvad kan næsten være vigtigere. Det arbejde glæder jeg mig til at bidrage til i samarbejde med mine nye kollegaer," udtaler hun.

Alment boligselskab skifter administrator 

Alle skal med i ny effektiviseringsaftale: Boligafdelinger der halter efter får lektier for 

Ny effektiviseringsaftale for den almene boligsektor er på plads 

Boligdirektør med 41 år i branchen: Opsplitningen mellem danskerne er blevet værre og værre

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også