Ny effektiviseringsaftale for den almene boligsektor er på plads

Den nye aftale sætter et effektiviseringsmål på 1,8 mia. kr. Der skal dog fratrækkes effektiviseringer, som oversteg målet for den forrige aftaleperiode. Samtidig skal energibesparelser tælle med i regnestykket.
Palle Adamsen, adm. direktør i den almene boligsektors brancheorganisation, BL. | Foto: PR
Palle Adamsen, adm. direktør i den almene boligsektors brancheorganisation, BL. | Foto: PR

Den almene boligsektor skal reducere omkostninger for 1,8 mia. kr. frem mod 2026.

Det er indholdet af en ny effektiviseringsaftale, der er forhandlet på plads mellem Boligministeriet, KL og Danmarks Almene Boliger (BL). Det skriver Fagbladet Boligen.

"Vi har aftalt et effektivitetsmål for den almene sektor som helhed og dermed ikke detailkrav til den enkelte boligorganisation eller boligafdeling. Det er meget vigtigt, og samtidig er det jo afgørende, at effektiviseringerne kommer beboerne til gode," siger BL’s formand, Palle Adamsen, til Fagbladet Boligen.

Tidligere besparelser tæller med

Den nye aftale løber fra 2021 til 2026 og erstatter effektiviseringsaftalen for perioden 2014-2020. Her forpligtede den almene boligsektor sig til at reducere omkostningerne med 1,5 mia. kr. inden udgangen af 2020, hvilket man allerede havde overgået i 2019 med 200 mio. kr.

De besparelser, der overstiger målet for den forrige aftale, vil blive fratrukket i det nye effektiviseringsmål for 2026. Dette kan muligvis stige til 400 mio. kr., når regnskaberne for 2020 bliver lagt frem.

Samtidig vil besparelser i hustandendes og det fælles energiforbrug også tælle med. Her regner man med en besparelse på mindst 300 mio. kr.

Energibesparelserne er hjulpet godt på vej af de mange renoveringsprojekter, der er sat i gang inden for det seneste år. Landsbyggefonden har således uddelt 14,7 mia. kr. til renovering af den almene sektor i 2020.

Nu begynder forhandlingerne om en endnu mere effektiv almen boligsektor

Almen boligsektor tøver før ny spareaftale: "Ikke mange lavthængende frugter tilbage"

Domea-chef vil lade robotter administrere: "Vi kommer til at leve mere af rådgivning"

Boligadministrator: "Effektiviseringsmål har været et meget vigtigt incitament"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også