Casa skal foretage bæredygtig renovering af over 300 københavnske boliger

Den almene bebyggelse Henrikgården i Valby står foran en omfattende renovering, og nu har Hovedstadens Almennyttige Boligselskab II valgt Casa som entreprenør på projektet, der kommer til at løbe over de kommende tre år.
Visualisering af Henrikgårdens boliger efter den kommende renovering. | Foto: AI Arkitekter & Ingeniører
Visualisering af Henrikgårdens boliger efter den kommende renovering. | Foto: AI Arkitekter & Ingeniører

Når renoveringen af de 332 almene boliger i Henrikgården i københavnske Valby går i gang i løbet af foråret, er det Casa, der står for hovedentreprisen. Projektet indebærer ind- såvel som udvendig renovering af bebyggelsen, ligesom udearealerne skal opgraderes. Det skriver entreprenørvirksomheden i en pressemeddelelse.

Den bæredygtige renovering af de over 50 år gamle almennyttige boliger på Vigerslevvej omfatter bl.a. installation af solceller på taget, der skal dække op til 30 pct. af beboernes elforbrug, samt nyt ventilationsanlæg og nye murstensfacader. Samtidig får samtlige lejligheder renoveret altan eller opsat en ny af slagsen.

"Vi er meget glade for, at Hovedstadens Almennyttige Boligselskab har valgt os som hovedentreprenør på Henriksgården. Processen og samarbejdet har været rigtigt godt, og vi ser frem til at gå i gang," siger Torben Modvig, adm. direktør i Casa, i meddelelsen.

"Hele projektet byder på mange spændende og klimavenlige initiativer, og vi glæder os meget til at kunne levere et flot resultat tilbage til beboerne, når renoveringen er overstået."

Det omfattende renoveringsprojekt, der er støttet af Københavns Kommune og Landsbyggefonden, og som AI Arkitekter & Ingeniører er rådgivere på, forventes at blive afsluttet i 2024. Hovedstadens Almennyttige Boligselskab II er bygherre.

Ny stadionby sparkes i gang i Hillerød

Casa-topchef: "Vores mål er at være i top-3 inden for byggeentreprenører" 

Casa udvider tilstedeværelse i Brøndby med flere hundrede boliger

Casa skal stå for renovering og udvikling af godt 200 lejligheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også