FSB bygger plejehjem på Amager

De 80 plejeboliger bliver både indrettet til enlige og til par og får placering tæt på metro og flere af FSB's øvrige ældreboliger.
Det nye plejehjem på Amager kommer til at ligge tæt på flere af FSB's ældreboliger. | Foto: PR / FSB
Det nye plejehjem på Amager kommer til at ligge tæt på flere af FSB's ældreboliger. | Foto: PR / FSB

Den almene boligorganisation FSB skal bygge et plejehjem med 80 boliger på Amager.

Plejehjemmet får placering på hjørnet af Strandlodsvej og Lergravsvej få hundrede meter fra metrostationen Lergravsparken og klos op ad FSB's ældreboligafdeling Sundparken med 489 ældreboliger. FSB er også i gang med byggeriet af et seniorbofællesskab i området.

Det oplyser FSB i en pressemeddelelse.

Plejeboligerne bliver 65 kvm med soveværelse, stue, toilet og bad, og der bliver mulighed for at fjerne væggen mellem soveværelse og stue, så beboeren kan få ét stort rum.

Der kommer også parboliger på hver etage. 

I midten af plejecentrets bygning indrettes en stor café, som bliver offentligt tilgængelig. I stueetagen kommer desuden fællesfaciliteter som træningslokale, frisør og tandlæge.

De øvrige etager skal foruden plejeboligerne huse dagligstuer, spisestuer og tv-stuer.

Udeområdet bliver forsynet med en såkaldt demensring, der giver plejepersonalet besked, hvis en beboer træder ud over området.

Byggeriet forventes at gå i gang i 2021 for at stå klar til indflytning i 2023.

NCC skyder nyt strategisk partnerskab i gang – skal renovere 351 boliger for FSB

FSB sætter fart på 16 byggesager 

FSB fik bonus i stedet for bøder: "Vi har et ansvar for at uddanne unge mennesker"

Flertal ændrer regler for boligbyggeri: Vil have flere almene boliger i København 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også