EjendomsWatch

Blue Capital sælger Esbjerg-projekt til 30 mio. kr.

Ejendomsprojektet er solgt til et konsortium på otte investorer, hvoraf en enkelt er fra lokalområdet.

Den nye Netto-butik skal ligge i området Teglværkskvarteret i Esbjerg og opføres af fagforeningen Det Faglige Hus. | Foto: PR/Det Faglige Hus.

Den aarhusianske projektudbyder Blue Capital har på én dag solgt et projekt på 1200 kvm i Esbjerg. Sælger er fagforeningen Det Faglige Hus.

Det drejer sig om en Netto-butik til 30 mio. kr., som blev udbudt gennem et kommanditselskab i ti andele med et indskud på 974.000 kr. og en hæftelsessum på 250.000 kr. pr. andel, oplyser Blue Capital i en pressemeddelelse torsdag.

Et par investorer har købt flere andele, og det samlede antal investorer i selskabet er dermed otte, hvoraf en enkelt er fra lokalområdet.

"Vi var lidt spændte på dette projekt. Dagligvareforretninger ligger som regel for sig selv, mens denne er integreret i et boligprojekt. Det er derfor også udelukket med eventuelle udvidelser af forretningen. Omvendt er beliggenheden perfekt til mange forskellige formål, hvis Salling Group efter 15 år ikke længere vil drive dagligvareforretning på stedet," udtaler Martin Kibsgaard Jensen, adm. direktør i Blue Capital i meddelelsen.

Butikken ligger i ejendomsprojektet Teglværkskvarteret ved Gammelby Ringvej. Det Faglige Hus står for opførelsen, mens kommanditselskabet vil stå for udlejningen af butikken.

"Vi har aldrig tvivlet på projektet, men alligevel er det rart at konstatere, at andre ligesom vi har blik for, at der er et enormt potentiale i Østerbyen i Esbjerg," udtaler Brian Elsted Hansen, adm. direktør i Det Faglige Hus.

Han oplyser, at byggeriet af Teglværkskvarteret foregår planmæssigt, og at den nye butik ventes at kunne åbne i 2020.

Blue Capital udbyder retail-projekt til knap 50 millioner 

Fagforening bag boligprojekt til stort trecifret millionbeløb

Boligforening runder investeringer for 200 mio. kr. i Esbjerg-projekt 

Rådgiver: Høj gearing snyder ejendomsinvestorer 

Mere fra EjendomsWatch

Birch-koncernen halverer resultatet trods rekordomsætning: "Vi har investeret"

Silkeborg-udvikleren René Birchs koncern leverer vækst på omsætning, egenkapital og medarbejderstab, men resultatet halter efter. Ledelsen er dog tilfreds – selvom man havde forventet et årsresultat, der var dobbelt så stort. "Vi har vækstet til et niveau, som vi vil ligge stabilt på i årene, der kommer," siger partner til EjendomsWatch. (Opdateret)

Briefing uge 42: Regnskabsgymnastik for begyndere

Nogle gange er regnskaber så ugennemskuelige, at selv sensationshungrende journalister må klø sig i skægget. Og nogle gange er en personkredsen i ejendomshandel så speget, at långiverne siger fra. Selvom mange er på efterårsferie, så var der godt gang i kedlerne på EjendomsWatch. Læs gennemgangen af ugen, der gik.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier