EjendomsWatch

Rådgiver: Høj gearing snyder ejendomsinvestorer

Når der reklameres for eksempelvis ejendomsinvesteringer med høj gearing, bør der skiltes med det ugearede afkast frem for det gearede, så investorer ikke stirrer sig blinde på et højt afkast, de ikke kommer til at realisere, skriver rådgiver i Miranova i et debatindlæg.

Rune Wagenitz, rådgiver i Miranova. | Foto: Stine Bidstrup/ERH.

Du er villig til at betale 1000 dirham for et tæppe, sælgeren beder om 3000, I lander på 2000. Har du forhandlet prisen 1000 dirham ned, eller har sælgeren forhandlet den op?

Rune Wagenitz, rådgiver i formueforvalteren Miranova, bruger basar-sammenligningen i et debatindlæg på Finans til at beskrive investeringer i ejendomme eller solceller med høj gearing. Sælger lover måske et afkast på 8 pct., men det formodede afkast er reelt langt lavere på eksempelvis 3 pct.

"Mange, der ser brochurerne og bannerannoncerne på nettet, er allerede bundet fast til sælgerens anker. De har svært ved at få de otte procent ud af hovedet, selv om jeg går tallene igennem med dem. Undervejs vil investor måske sige 'jah' og 'hm' de rigtige steder, men til sidst vil investor alligevel sige: 'Men Rune, otte procent er da et meget godt afkast?'," skriver Rune Wagenitz.

Han henviser til den såkaldte forankringseffekt, hvor det første tal, der bliver nævnt, bliver et anker for forhandlingen. Han pfordrer til, at der bør byttes plads, når der reklameres for investeringer, så der skiltes med det ugearede afkast på forsiden.

Så kan de gearede 8 pct. stå med småt under forudsætningerne, skriver han.

Blue Capital efter rekordår: Konkurrenter der snyder på vægten truer branchen

Difko-topchef: "Hvorfor ikke udbyde et projekt uden belåning?"

Vagthund klar med indgreb, der vil ramme ejendomsprojekter

Efter kritik: Projektudbydere vil arbejde for fælles regler 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 39: Et skib i høj sø

Som en god illustration af tidernes ugunst har Roof Management afværget en truende konkurs. Spørgsmålet er, hvordan sundhedstilstanden hos andre udbydere af ejendomsprojekter ser ud. Ugens overflyvning er klar.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier