Klumme: Udvidet adgang for kommuner til at regulere beboersammensætningen

Fra nytår åbner planloven for, at kommunerne kan kræve, at ungdomsboliger rent faktisk anvendes af studerende. Lokalplaner kan ventes at rumme større regulering fremover, mener Bech-Bruun-partner.
"Med dette lovforslag har politikerne vist en vej for, at der i lokalplaner i fremtiden kan reguleres yderligere for anvendelse af boligerne," lyder det fra Per Bjerg Christensen, partner i Bech-Bruun. | Foto: PR / Bech-Bruun
"Med dette lovforslag har politikerne vist en vej for, at der i lokalplaner i fremtiden kan reguleres yderligere for anvendelse af boligerne," lyder det fra Per Bjerg Christensen, partner i Bech-Bruun. | Foto: PR / Bech-Bruun
Af Per Bjerg Christensen, partner i Bech-Bruun

I 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale om opfølgning på evaluering af planloven.

Nu har regeringen fremsat det lovforslag, der skal implementere den politiske aftale. Lovforslaget indeholder mange positive tiltag, som giver kommunerne mulighed for at sikre, at byudviklingen sker med fokus på en helhedsorienteret strategisk planlægning. Et af de punkter, der har været ventet med spænding, er, i hvilket omfang og hvordan kommunerne får mulighed for at stille krav til, hvem der skal bo i ungdomsboliger.

Ungdomsboliger skal anvendes af studerende

Med det nye lovforslag får kommunen med hjemmel i planlovens paragraf 15, stk. 2, nr. 8 mulighed for at stille krav om, at ungdomsboliger inden for lokalplanområdet kun må anvendes af studerende.

Der er ikke, som ved krav om almene boliger, en begrænsning i, hvor stor en del af ungdomsboligerne, der skal anvendes af studerende. Det betyder, at kommunen kan stille krav om, at alle ungdomsboliger inden for et lokalplanområde skal anvendes af studerende.

Med lovforslaget indføres også et nyt kapitel 1a i lov om boligforhold, der regulerer håndhævelsen af kravet om, at ungdomsboliger skal anvendes af studerende.

Inden der kan søges om en byggetilladelse, skal der således tinglyses en servitut, hvor det fremgår, at ungdomsboligerne skal anvendes af studerende. Det er en skærpelse i forhold til de regler, der gælder om byggeskadeforsikring, hvor servitutten først skal være tinglyst inden, der kan udstedes ibrugtagningstilladelse.

Der indføres også en definition af studerende, som efter loven er personer, der følger en uddannelse, som berettiger til uddannelsesstøtte, og personer, der følger en erhvervsuddannelse eller Forberedende Grunduddannelse (FGU). For at opretholde kravet om, at ungdomsboligerne til stadighed anvendes af studerende, indføres et krav om, at udlejer årligt skal indhente dokumentation for studieaktivitet.

I det omfang lejeren ikke fortsat er studerende, er udlejer forpligtet til at opsige lejeren, og for at sikre håndhævelsen er kommunen tillige berettiget til at opsige lejerne direkte uden involvering af udlejer. Kommunen kan, forud for en opsigelse, rette henvendelse direkte til lejerne for at få den nødvendige dokumentation for studieaktivitet.

Manglende mulighed for udlejning til studerende

Der er givet mulighed for, at ungdomsboligerne kan udlejes til andre end studerende, hvis udlejer kan dokumentere, at det ikke er muligt at udleje til studerende. Det er ikke præciseret, hvordan udlejer skal dokumentere, at det ikke er muligt at udleje til studerende. Det bliver derfor spændende at se, hvordan kommunerne kommer til at praktisere denne beføjelse. Det er for eksempel uafklaret, om det kan indgå i kommunens vurdering, om udlejer forsøger at omgå reglerne ved at sætte en så høj leje, at studerende ikke har en reel mulighed for at leje ungdomsboligerne.

Det fremgår af lovforslaget, at kommunen på opfordring fra udlejer kan beslutte, at ungdomsboliger ikke skal udlejes til studerende. Denne beslutning kan både være midlertidig og permanent. Udlejer kan ikke udleje til andre end studerende uden en forudgående godkendelse fra kommunen.

Krav om ejerboliger

Lovforslaget indeholder ikke mulighed for, at kommunerne kan stille krav om ejerboliger, men det må forventes, at der vil komme tiltag, der i fremtiden vil give kommunerne mulighed for at stille sådanne krav. Med dette lovforslag har politikerne vist en vej for, at der i lokalplaner i fremtiden kan reguleres yderligere for anvendelse af boligerne.

Ikrafttræden

Lovforslaget forventes vedtaget inden nytår og få virkning for lokalplaner, der vedtages efter den 1. januar 2024. Kravene vil kun gælde for byggerier, der opføres i henhold til lokalplaner, der er vedtaget efter lovens ikrafttræden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også