Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik i juni 2022 en politisk aftale om modernisering af planloven, og denne aftale er nu under implementering. Med aftalen er der taget afsæt til en ændring af planloven inden for blandt andet klima og byudvikling. Aftalen er foreløbigt implementeret ved en ændring af planloven, der trådte i kraft pr. 1. juli 2023, og ved et udkast til en ændringslov, der netop har været i høring.

Med den vedtagne ændring af planloven er klima blevet tilføjet som et planlægningshensyn i formålsbestemmelsen i planlovens paragraf 1. Denne tilføjelse er foretaget for at styrke kommunernes varetagelse af klimahensyn i planlægningen, herunder for at kunne understøtte udbygningen af elproduktion fra solenergi og vind. 

I lovforslaget, der endnu kun har været sendt i høring, foreslås en række ændringer til planloven. Ud fra et byudviklingsmæssigt perspektiv er det forslaget om, at kommunerne skal gives mulighed for at planlægge for ungdomsboliger forbeholdt studerende, der er særligt interessant. 

Lever reguleringen op til ambitionerne i den politiske aftale?

Lovændringen er på klimaområdet i tråd med ambitionen om at styrke kommunernes mulighed for at understøtte klimaet. 

Udvidelsen af formålsbestemmelsen er imidlertid ikke fulgt op med tilføjelser til lokalplankataloget i lovens paragraf 15, og der hersker derfor en vis tvivl om, i hvilket omfang klimahensyn kan varetages i lokalplanlægningen. Tilføjelsen af klima til formålsbestemmelsen understreger dog, at klimahensyn er en lovlig kommunal interesse, og uanset de måske fortsat begrænsede reguleringsmuligheder efter planloven sættes klimaet højt på dagsordenen. Tilføjelsen underbygger således også, at både kommunerne og bygherre som grundsælger kan indtænke klima og bæredygtighed i sine dispositioner.

Inden for det andet fokusområde – byudvikling – er ambitionen om at give kommunerne redskaberne til at kunne foretage en mere sammenhængende byudvikling derimod ikke fuldt indfriet. I henhold til den politiske aftale er det således kommunernes ansvar at planlægge for en blandet boligsammensætning, der giver mulighed for social sammenhængskraft og som sikrer, at de, der har deres virke i byerne, også kan finde en bolig, der passer til deres indtægtsforhold. 

Ambitionen er sikret i forhold til unge under uddannelse, hvor lovforslaget giver mulighed for at planlægge for ungdomsboliger til unge under uddannelse. Vedtages dette lovforslag, vil kommunernes muligheder for at sikre et attraktivt boligudbud for studerende dermed i høj grad være imødekommet. 

Den politiske aftales ambitioner om at afdække, hvilke initiativer der kunne sikre opførelse af flere ejerboliger i byerne, er derimod ikke indfriet. Initiativerne til sikring af kommunernes mulighed for planlægning også for andre borgergrupper er således fraværende i lovforslaget. Det er desuden uvist, om udvalgsarbejdet til afdækning af disse initiativer er blevet iværksat. 

Er det en saglig kommunal interesse at planlægge for et varieret boligudbud?

Det er – efter vores vurdering – en saglig kommunal interesse at sikre et varieret boligudbud i byerne for at opnå en blandet beboersammensætning og for at forfølge en helhedstænkning af boliger, transport, uddannelse, arbejdspladser mv. Dette understøttes også af den brede politiske aftale. 

I de byudviklingsprojekter, vi er involveret i, ses der også ofte at være et reelt behov for at kunne regulere bolig- og ejerformer for at sikre en hensigtsmæssig byudvikling og for at kunne sikre et udbud af de boligtyper, der faktisk er mangel på i den enkelte kommune. 

Sikres kommunerne ikke de rette muligheder for at kunne regulere bolig- og ejerformerne for nyopført byggeri, risikerer kommunerne, at vigtige befolkningsgrupper – særligt i de større byer – søger væk fra byerne. 

Værktøjerne til at kunne planlægge for en blandet by og til at tilgodese særlige borgergrupper er allerede til dels indført med planlovens mulighed for at planlægge for almene boliger – og med høringsforslaget også for ungdomsboliger til studerende. Behovet for at kunne planlægge for forskellige ejerformer og dermed fastholdelse af andre borgergrupper adskiller sig imidlertid ikke fra behovet for at kunne regulere for almene boliger og ungdomsboliger. 

Det er vores klare opfattelse, at kommunerne ønsker at påtage sig ansvaret for at planlægge for ”den gode by”, og sikre en blandet beboersammensætning. For at løfte denne opgave er det nødvendigt, at ambitionerne i den politiske aftale følges til døren, sådan at der etableres en tilsvarende planlægningsmulighed for ejerformer, eksempelvis ejerboliger og bofællesskaber.