Mens energipriserne banker op, skal indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i løbet af de kommende måneder beslutte, hvordan varmen fremover skal afregnes i almene boliger. Med mere end 500.000 almene boliger og en mio. lejere i Danmark er det en beslutning med vidtrækkende konsekvenser for både klimaet og beboernes privatøkonomi.

Der har op til beslutningen været gennemført en række forsøgsprojekter i boligforeninger med såkaldte dynamiske varmeregnskaber, som er baseret på indeklimamålinger fremfor det faktiske varmeforbrug. Varmemåleren på radiatoren erstattes med en måler, som hvert femte minut måler boligens temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau.

Erfaringen, som er nævnt i en projektevaluering udarbejdet af Aalborg Universitet, er bl.a., at måle- og afregningsmetoden risikerer at straffe f.eks. pensionister, ledige og børnefamilier urimeligt økonomisk. Det sker blandt andet, fordi de opholder sig mere i hjemmet end gennemsnittet og derfor udleder mere CO2.

Målerbranchen i Danmark repræsenterer mere end 90 pct. af målermarkedet. Og vi går selvfølgelig ind for at sikre et godt indeklima, og branchen har allerede de målere, der skal til for at lave dynamiske varmeregnskaber.

Men vi siger nej til en permanentgørelse af dynamiske varmeregnskaber i sin nuværende form. Konceptet er fejlbehæftet. Der har været gennemført to forsøg, og konklusionen er (stadig), at dynamiske varmeregnskaber ikke virker efter hensigten – både hvad angår energibesparelsespotentialet og forståelsen af logikken i systemet hos slutbrugerne og de ansatte i administrationen.

Målerbranchen opfordrer regeringen til at holde fast i fjernaflæste varmemålere.

De fjernaflæste varmemålere er en velfungerende og klimafremmende infrastruktur, som præcist og ukompliceret måler og oplyser forbrugerne om deres reelle varmeforbrug. Det gør de dynamiske varmeregnskaber ikke.

Nyinstallerede varmemålere skal i Danmark være fjernaflæselige, og eksisterende målere skal ifølge EU’s Energieffektivitetsdirektiv og gældende dansk lovgivning udskiftes med fjernaflæselige målere senest 1. januar 2027. Målerbranchen er langt fremme med opgaven, og der er siden årtusindeskiftet blevet brugt flere milliarder kroner på at udskifte målere i hele landet.

Det store og dyre udskiftningsprojekt, som er betalt af forbrugerne, dvs. bygningsejere og lejere i Danmark, har ført til en digitalisering af forbrugsinformationerne, og effekten på varmeområdet har været store energibesparelser for forbrugerne. Det har også givet en mulighed for at effektivisere distributionen - af både fjernvarmenettet og i den sociale boligsektor - med op imod 10 pct. nogle steder i landet.

Fagfolk advarer imod dynamiske varmeregnskaber

En række interessenter inden for måling af indeklima, herunder private aktører og Landsbyggefonden, ønsker imidlertid at erstatte individuel varmemåling og forbrugsbaseret afregning af varme i den almennyttige boligsektor med de dynamiske varmeregnskaber.

Og det kan undre, al den stund fagfolk utvetydigt advarer om grundlæggende problemer ved den nye metode til varmeafregning, hvor varmen afregnes på baggrund af målt indeklima - i stedet for beboernes faktiske varmeforbrug. De dynamiske varmeregnskaber risikerer ifølge fagfolk at øge energiforbruget, fordele regningen mellem beboerne urimeligt skævt og undergrave effekten af grøn renovering.

Metoden og afsluttede forsøg bliver desuden i høj grad mødt med skepsis fra både beboere og andre indsigtsfulde fagfolk, herunder Teknologisk Institut. I Teknologisk Instituts rapport ”Kostægte, retvisende varmeregninger til den grønne omstilling” fra december 2020 noteres f.eks., at metoden hverken er kostægte eller kosteffektiv.

I en boligafdeling, som deltog i forsøgsprojektet, stemte 94 pct. af beboerne nej til at fortsætte med dynamiske varmeregnskaber efter halvandet års forsøg med metoden. I en anden boligforening stemte 90 pct. af beboerne nej til at fortsætte forsøgsprojektet. Og spørgsmål og kritikpunkter fra fagfolk står fortsat ubesvarede hen.

På baggrund af forskning fra Aalborg Universitet har medlem af Klimarådet og professor fra Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, Per Heiselberg, tidligere konkluderet, at der ingen tydelig sammenhæng er mellem indeklima og energiforbrug.

En anden konklusion var, at dynamiske varmeregnskaber må forventes at føre til et øget energiforbrug, da man fjerner det økonomiske incitament til at spare på varmen, hvis man ikke længere afregner varmen på baggrund af det faktiske, individuelle forbrug. Det tjener hverken klimaet eller danskernes privatøkonomi.

Dynamiske varmeregnskaber øger energiforbrug og har social slagside

Målerbranchen kan derfor ikke advare nok mod at lovliggøre dynamiske varmeregnskaber.

Som sagt: Ikke fordi vi er imod et godt indeklima – det er vi selvfølgelig ikke. Vi vil heller ikke miste væsentlig forretning, hvis dynamiske varmeregnskaber bliver fremtidens måle- og afregningsmetode. Tværtimod kan et skifte til dynamiske varmeregnskaber føre til betydelig vækst i omsætningen i målerbranchen, fordi mange af de målere, som er solgt og installeret de seneste år, skal erstattes af nye målere, før de er teknisk udtjente.

Vi er imod, fordi hele to evalueringsrapporter nu blandt andet viser, at dynamiske varmeregnskaber som målemetode er upræcis, ikke gavner klimaet og har uomtvistelig social slagside.

I en tid, hvor energipriserne stiger dramatisk, og mange reelt har svært ved at betale for bl.a. varmen, mener målerbranchen, at vi og landets beslutningstagere mere end nogensinde har pligt til at forvalte beboernes penge omhyggeligt. Derfor er det helt afgørende, at målingen i den enkelte bolig er præcis (ikke dynamisk), og at der er transparens og direkte proportionalitet mellem forbrug og regning.

Ambassadørkorps skal skaffe nye og friske kræfter til ejendomsbranchen

EU ønsker mange bedre bygninger for klimaets skyld

Storforbrugere af strøm bruger bygninger som batterier

Klumme: En mere digital ejendomsbranche er et vigtigt bidrag til den grønne omstilling