Klumme: Venteliste til almen bolig – guldgrube eller service?

De almene boligadministratorer har gjort ventelister til rene pengemaskiner. I både Aarhus og på Fyn har man samlet ventelisterne, men hvornår begynder de ansvarlige i kommunerne omkring hovedstaden at stille samme krav, når der skal bygges nyt, spørger tidligere beboerdemokrat i denne klumme.
Foto: Pexels
Foto: Pexels
AF LARS VESTERGAARD, TIDL. AFDELINGSFORMAND I AKB

Boligforeningerne blev skabt for at opføre boliger til boligsøgende. Da boligerne ikke kan stå parate til alle boligsøgende kom der ventelister. I privat udlejning er gebyr for ventelister ”ulovlig dusør”, hvorimod kravet om gebyr er blevet lovfæstet i den almene sektor for nogle år siden. Dermed skiftede formålet med ventelister nogle steder fra service til profitmål.

Aarhusbolig.dk og Boligøen.dk på Fyn har udviklet fælles ventelister som service, for at give boligsøgende et godt overblik over valgmulighederne, samtidig med at både boligforeninger og boligsøgende sparer penge. De fælles ventelister er forbilledlige.

Derfor er det trist, at netop profitmotivet er årsag til, at der i hovedstadsområdet udbydes et uoverskueligt antal ventelister, som får boligsøgende til at betale efter princippet, at jo flere ventelister, der lokker, desto flere indbetalinger bliver der samlet set, på trods af at den enkelte kun skal have en bolig.

Det kan ikke undre, at administrationerne er glade for de relativt arbejdsfrie indtægter og gerne vil beholde pengemaskinerne, som giver godt. Det samlede beløb for hele landet var over 194 millioner i 2020.

Enkelte har undskyldt de mange ventelister med en påstand om tekniske og kommunale besværligheder, men sandheden er, at f.eks. de professionelle fynboer i ”Domhusgården” administrerer ejendomme på kryds og tværs af alle ejerformer og kommunegrænser - og med og uden fælles venteliste.

IT- systemerne er udviklet af få systemleverandører og kan sagtens fungere sammen. Der er ingen tekniske vanskeligheder, som ikke kan løses, hvis viljen er der!

Den rationelle løsning er at slå ventelisterne sammen.

I Aarhus tog kommunen det kloge initiativ at stille betingelse om rationel udlejning ved tilslutning til den fælles venteliste-hjemmeside, når boligorganisationerne ville have tilsagn om garantier og nybyggeri. Det virkede.

Fælles ventelister giver et fantastisk godt planlægningsgrundlag for nybyggeri, hvilket ses tydeligt ved Boligøen.dk på Fyn, der vokser, mens de, der står udenfor, har ledige boliger.

Hvornår tager nogle af hovedstadsområdets kommunalbestyrelser det nødvendige initiativ?

Spredningen i gebyr-indtægter er overvældende.

KAB vælter penge ind, mens de mange små, ude i landet kun har små indtægter. Gebyrerne går naturligvis til administrationsselskaberne, som vokser sig større og større. Der opføres ikke en eneste bolig for pengene.

I 2020 fik 185 ventelister i alt 194.328.052,00. Nedenfor ses de 15 største:

Klumme: Regeringen bør spille med åbne kort – både om planlov og boligpolitik

"Flot og stærkt": Almen boligsektor overgår effektivitetsmål med 330 millioner 

Klumme: Almene boligafdelinger bør frit kunne skifte administrator

Klumme: Den almene branche er en vigtig spiller i regeringens klimamål 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også