Klumme: Digitalisering er helt afgørende for ejendomsadministratorer

Branchen for ejendomsadministratorer oplever kronede dage under corona, men særligt én gruppe af ejendomsadministratorer høster lige nu de største gevinster, lyder det i denne klumme.
Foto: PR / Visma
Foto: PR / Visma
AF THOMAS PEDERSEN, SALGSCHEF, VISMA E-CONOMIC

Nye tal og indsigter i branchen viser, at de ejendomsadministratorer, som har digitaliseret deres forretning, omsætter for over 110 pct. mere per medarbejder, end ejendomsadministratorer som ikke har digitaliseret sig.

Tallene kommer fra Visma E-conomic, der leverer regnskabsservice til ca. 15 pct. af alle danske ejendomsadministratorer.

Tallene svarer til en årlig meromsætning på hele 720.000 kr. per medarbejder.

Det kan ejendomsselskabet Copenhagen Capital blandt andre nikke genkendende til. Her er man gået fra at have håndteret omkostningstunge, administrative processer manuelt til ved et tryk på en knap at have automatiseret administrationen.

Det har frigivet enorme mængder, som kan bruges på meget mere værdiskabende processer i virksomheden, som f.eks. at tage flere opgaver ind og på at yde en bedre kundepleje.

Godt en tredjedel er digitaliseret

Ud af de 8500 små og mellemstore ejendomsadministratorer, som Visma E-conomic servicerer, har godt hver tredje allerede digitaliseret sin administration.

Den store forskel på digitaliserede og ikke-digitaliserede ejendomsadministratorer er, at de digitaliserede ejendomsadministratorer er langt bedre gearet til at gribe de muligheder, som de gunstige coronaskabte markedsvilkår kaster af sig, end de ikke-digitaliserede ejendomsadministratorer er. Ganske enkelt fordi, de har frigivet ressourcer og tid til at kunne reagere hurtigere og arbejde mere effektivt, og det giver dem en klar konkurrencefordel.

Kigger man nærmere på arbejdsgangene i administrationen inden for ejendomsadministration, bliver det da også tydeligt i hvor høj grad, at branchen er præget af manuelt arbejde. Det være sig i forbindelse med blandt andet viceværters timeregistrering, udarbejdelse af lejekontrakter, indhentning af underskrifter, opkrævning og afstemning af depositum samt husleje, regulering af husleje, fremsendelse af påkrav ved manglende rettidig betaling, ind- og udflytningsrapporter og bogføringen af de tilknyttede transaktioner hertil.

Sårbare håndholdte processer

Det er alle ofte håndholdte processer, som er sårbare over for menneskelige fejl, og som kræver rigtig mange mandetimer. Netop derfor har denne branche stor gavn af at lade sig digitalisere.

Digitalisering af administrative processer gavner ikke kun økonomien mærkbart hos den enkelte ejendomsadministrator. Grundet branchens størrelse vil øget digitalisering blandt ejendomsadministratorer også gavne Danmarks økonomi og konkurrenceevne på sigt.

En ejendomsadministrator betragtes som værende digitaliseret, når essentielle, manuelle processer i forbindelse med indflytning, opkrævning samt regulering af husleje og bogføring sker automatisk med minimale administrative ressourcer tilknyttet.

"Proptech i Danmark er et helt andet sted i dag" 

Klumme: Digitale værktøjer kan hjælpe byggebranchen med at indfri voksende krav

Klumme: Lad os få digitalisering ned på jorden og ind i bygningerne

Data, data og data – ejendomstrio kappes om at være mest digitale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også