Klumme: Livsbalance bliver det nye sort på arbejdspladsen

Hvem gider at møde ind fem dage om ugen til larm, triviel mad og dårligt udluftede lokaler, hvis man i stedet kan sidde derhjemme, spørger direktør i Coor i denne klumme. Han peger på, at branchen for facility management (FM) har en vigtig opgave i at gøre arbejdspladser inspirerende og ikke kun sørge for, at en kontrakt bliver overholdt.
Thomas Fog er divisionsdirektør for ejendomme og facility management (FM) i servicekoncernen Coor. | Foto: PR / Coor
Thomas Fog er divisionsdirektør for ejendomme og facility management (FM) i servicekoncernen Coor. | Foto: PR / Coor
AF THOMAS FOG, DIVISIONSDIREKTØR I COOR

Hvis vi udnytter vores muligheder rigtigt, kan vi i FM-branchen løfte både livskvalitet og produktivitet hos vores kunders medarbejdere. Men både vi og vores kunder skal se indad og omstille os. 

Under corona er mange medarbejdere holdt op med at se deres fysiske arbejdsplads som epicenteret i virksomheden. Virksomhederne skal nu kunne skabe og vedligeholde virksomhedens kultur både fysisk og online. Det giver helt nye muligheder blandt os, der går på arbejde. Men det kræver, at både vi i FM-branchen og vores kunder forandrer os radikalt. 

Når medarbejdere vælger at arbejde fysisk på en arbejdsplads, så skal den fremover give medarbejderen masser af kultur og en holistisk arbejdsplads-oplevelse, hvor der er rum til samarbejde, interaktion og nærvær, samtidig med at man kan booke både frokost og parkeringsplads hjemmefra.

Vi skal med andre ord til at tænke i kunderejsen, eller medarbejderrejsen, som der vil blive stillet langt højere krav til. For hvem gider at møde ind fem dage om ugen til larm, triviel mad, dårligt udluftede lokaler og kedelige møder, hvis man kan sidde hjemme halvdelen af tiden? Omvendt vil mange sikkert gerne ind og møde fantastiske kolleger til inspirerende møder og samarbejde, hvor frokosten bliver lavet af andre (og er god), og hvor man får et godt modspil i forhold til at sidde derhjemme. Der er her et stort psykologisk aspekt, som kan komme til at betyde rigtig meget for udviklingen af arbejdspladsen fremover.

For FM-branchen kræver det, at vi tør gentænke vores roller. Vi kan ikke ”bare” sikre, at alt på kontrakten bliver overholdt som aftalt. Vi skal i langt højere grad være dem, der monitorerer medarbejderrejsen og udvikler den ud fra brugernes feedback. Det kræver måske en helt ny rolle, der alene er dedikeret til at monitorere medarbejderrejsen?

For virksomhederne kræver det, at man indser, at det ikke er ”nok” bare at give medarbejderne øget ret til at arbejde hjemme, så børnepasning og transporttid bliver nemmere at komme om. Det handler også om det miljø, man beder medarbejderne tilbringe store dele af deres liv i, når de så er på arbejde.

Og der god grund til at nævne medarbejdernes liv. For dette er en mulighed for at sætte livskvaliteten på dagsordenen ved at give medarbejderne en oplevelse af, at arbejdet er til for dem. Hverken mere eller mindre. Det kan lyde højtflyvende, men hvis vi rammer skiven rigtigt, så er jeg sikker på, at det betaler sig hjem mange gange i et varigt højere produktionsniveau.

Klumme: Den digitale og berøringsfri fremtid er rykket nærmere

Klumme: Danmark skal videre på den grønne rejse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også