Klumme: Byudvikling af havnearealer har fået klarere retningslinjer

Transportministeriet har tydeliggjort reglerne for, hvornår en kommune kan byudvikle på havnearealer, selvom havnene er selvstyrende enheder. Havneloven kan ikke bruges til at spænde ben for at byudvikle, lyder det fra to Bech-Bruun-advokater i denne klumme.
Torben Brøgger (tv.) og Jesper Lauge Johannesen er partnere i advokatfirmaet Bech-Bruun. | Foto: PR / Bech-Bruun
Torben Brøgger (tv.) og Jesper Lauge Johannesen er partnere i advokatfirmaet Bech-Bruun. | Foto: PR / Bech-Bruun
Af Torben Brøgger og Jesper Lauge Johannesen, partnere i Bech-Bruun

Der har de seneste år været fokus på udvikling af havnearealer, hvor mange kommuner har ønsket at ændre havnearealernes anvendelse til nye og attraktive bolig- og erhvervsområder.

Der er i planlagte projekter opstået usikkerhed om, hvilke muligheder en kommune har for at omdanne havnearealer til byudviklingsarealer. Ressortministeriet for havne har nu vurderet nogle af de spørgsmål, som før har givet anledning til tvivl.

De fleste havne er organiserede som kommunale selvstyrehavne. Kommunale selvstyrehavne ledes af en havnebestyrelse, der vælges af kommunalbestyrelsen, og det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for havnen. Driften af den kommunale selvstyrehavn foregår uafhængigt af kommunens forvaltning og økonomi, bortset fra at kommunen hæfter for selvstyrehavnens forpligtelser. 

Det er imidlertid kommunalbestyrelsen, som fastlægger og træffer beslutning om den kommunale planlægning, der skal være i overensstemmelse med planloven og de almindelige forvaltningsretlige principper.

Kan kommunale selvstyrehavne spænde ben for byudvikling?

I praksis vil et ønske om omdannelse af havnearealer møde betydelig modstand fra havnens ledelse og havnens virksomheder. Her skal kommunen være særligt opmærksom på samspillet mellem på den ene side rollen som planmyndighed og på den anden side havnemyndighed, når der lægges strategi for eller træffes beslutning om byudvikling, der involverer havnearealer.

Det følger af havnelovens paragraf 9, stk. 4, at kommunalbestyrelsen og havnebestyrelsen ved udøvelsen af deres kompetencer skal ”varetage havnens interesser”. Denne pligt til at varetage havnens interesser har konkret medført tvivl om, hvorvidt det er foreneligt med havneloven, når kommunalbestyrelsen og havnebestyrelsen planlægger at omdanne havnearealer til f.eks. attraktive bolig- og erhvervsområder. 

Omdannelse af havnearealer er typisk en kompliceret affære, som kræver langsigtet planlægning.

En havn vil nemlig ofte have indgået langvarige lejekontrakter med havnevirksomhederne, hvor der er aftalt uopsigelighed i en periode mellem typisk 20-70 år. Kommunen er dermed nødt til at planlægge langt ud i fremtiden, og et af flere spørgsmål er derfor, hvordan havnebestyrelsen kan agere i den mellemliggende periode.

Transportministeriet har for nylig forholdt sig til en række konkrete spørgsmål vedrørende omdannelse af havnearealer og forholdet til havnevirksomhederne. 

Ministeriet har i den forbindelse slået fast, at afgrænsningen af havnearealerne foregår i den kommunale planlægning, og at det derfor er planloven, der generelt sætter rammerne for, hvordan arealerne i og omkring havne kan planlægges og udvikles. Videre har ministeriet udtalt, at kommunalbestyrelsen sætter rammerne for havnen og havnebestyrelsen og fastlægger omfanget af havnens selvstyre.

I spørgsmålet om, hvorvidt havneloven i sig selv er til hinder for, at kommunerne kan indskrænke havnearealerne, udtaler ministeriet, at havneloven ikke regulerer kommunens mulighed for at indskrænke kommunale selvstyrehavnes havnearealer. Havnelovens paragraf 9, stk. 4 kan dermed ikke udstrækkes til også at omfatte beslutninger om generel indskrænkning af havnens fysiske rammer. 

Kan selvstyrehavnen indgå en samarbejdsaftale med kommunen?

Det er vores erfaring, at det bidrager til en god proces, hvis kommunen indgår en samarbejdsaftale med havnen. Samarbejdsaftalen kan fastlægge rammerne for, hvordan omdannelsen vil blive gennemført, ligesom der i samarbejdsaftalen kan tages højde for den uopsigelighedsperiode, som gælder for havnevirksomhedernes lejekontrakter. Ved en samarbejdsaftale sikres det, at omdannelsen baseres på en dialog mellem de involverede parter. Fremgangsmåden har imidlertid ikke haft et sikkert retsgrundlag – indtil nu.

Ministeriet har vurderet, at det var hensigtsmæssigt, da en kommune og en kommunal selvstyrehavn indgik en samarbejdsaftale om havnens langsigtede udvikling. Derved sikrede man transparens omkring relationen mellem havn og kommune, hvilket ifølge ministeriet er en fordel for erhverv, borgere og investorer.

En samarbejdsaftale er efter vores vurdering en stor fordel for processen, og det er vigtigt, at samarbejdsaftalen oprettes i starten, og inden den egentlige omdannelse igangsættes.

Har en havnevirksomhed ret til forlængelse af sin lejeaftale?

Vi har erfaret, at havnevirksomheder kræver forlængelse af uopsigelighedsperioden, hvis havnevirksomhederne er modstander af omdannelsesplanerne.

En kommunal selvstyrehavn er et forvaltningsretligt organ, som skal overholde de almindelige forvaltningsretlige regler samt de (erhvervs)lejeretlige regler, hvis havnen udlejer lokaler.

Ministeriet har vurderet, at en havn som udgangspunkt ikke har pligt til at indgå eller forlænge lejekontrakter med en havnevirksomhed, hvis f.eks. havnevirksomhedens virke ikke stemmer overens med havnens strategiske mål.

En havnevirksomhed kan som lejer derfor kun støtte ret på den uopsigelighedsperiode, som er aftalt med havnen som udlejer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også