Forhandlingerne om at stramme op på den såkaldte moderniseringsparagraf 5, stk. 2 er i øjeblikket inde i en afgørende fase. Forhåbentlig bliver det et forlig med bred tilslutning, der vil sikre byerne mod forslumning på den lange bane og samtidig give branchen incitament til fortsat at sætte gamle lejligheder i stand løbende.

Hele debatten om moderniseringer af de gamle lejligheder og de efterfølgende stigninger i huslejen har gennem det seneste år i høj grad været båret af enkeltsager og følelser.

Derfor fik Ejendomdanmark i efteråret lavet en rapport, som afdækkede de økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af paragraf 5, stk. 2 – og de var store. Mellem 6 og 10 milliarder i tabte værdier for pensionskasserne. Endnu større tab for andelsboligforeningerne samt tab på sigt på knap 2 mia. kroner for statskassen på grund af færre indtægter. Oven i dette skattetab kommer udgifterne til offentlig byfornyelse, som uundgåeligt vil stige.

Men den pris er danskerne som helhed ikke parate til at betale. Det viser en repræsentativ spørgeundersøgelse, som Epinion har udført for Ejendomdanmark. Her svarer 71 procent af danskerne, at de ikke er villige til at få udbetalt mindre i pension for generelt at sikre billige private lejeboliger i landets større byer. Bor man udenfor de større byer er uviljen endnu større, nemlig 77 procent som ikke er med på en nedgang i pensionsudbetalingerne for at sikre billige private lejeboliger.

Spørgsmål: Ville du være villig til at få udbetalt mindre i din private arbejdsmarkedspension for generelt at sikre billige private lejeboliger i landets større byer?

Nej til mere i skat

Danskerne er heller ikke villige til at skulle betale mere i skat for at sikre billige private lejeboliger. Faktisk svarer 72 procent af befolkningen uden for de større byer, at de ikke er villige til at betale mere i skat for at sikre de billige lejeboliger. I byerne er modstanden mindre, men der er klart flertal for ikke at betale, nemlig 62 procent.

Spørgsmål: Ville du være villig til at betale mere i skat for generelt at sikre billige private lejeboliger i landets større byer?

Men hvad ser befolkningen så af andre løsninger på at skaffe boliger i de større byer? Det har Epinion også undersøgt. Og danskerne peger i hvert fald ikke på et forbud mod moderniseringer.

Hver tredje dansker mener derimod, at der i stedet skal bygges flere mindre boliger. Endnu flere – ca. 40 procent – mener, at boliger, der er til at betale, kan sikres ved, at folk bor længere væk fra centrum. Eller med andre ord, vi kan ikke alle sammen bo et stenkast fra Kongens Nytorv.

Spørgsmål: København vokser med ca. 10.000 indbyggere om året. Hvordan mener du, at det sikres, at alle i København kan få en bolig, de kan betale?

Hvad kan man så bruge de 1000 danskeres svar til, kunne man spørge. Et bud fra ejendomsbranchen er, at de i hvert fald er et godt argument for ikke blindt at lave en løsning om moderniseringer, som koster mange penge for almindelige danskere. Den pris har kun få lyst til at betale.

Og skal der være flere betalelige boliger i f.eks. København, ville det måske også være en ide at se på andre løsninger end blindt at give gennemgribende moderniseringer med paragraf 5, stk. 2 skylden.

Klumme: Karensperiode – columbusæg eller det modsatte?

Minister venter mindre prisfald fra boligindgreb

Tænketank: Fjern huslejeloftet og gør udlejningsmarkedet effektivt

Dansk Folkeparti vil sidestille huslejenævn med domstolene

Minister modsiges af Finanstilsynet: Boligindgreb rammer andelsboliger negativt

Regeringen opbløder udspil til ny boligreguleringslov – skærper tilbudspligten