Den store moppe er i gang hos servicekoncernen ISS, som de senere år har haft svært ved at få en lønsom forretning ud af sin globale tilstedeværelse.

Det har ganske enkelt været svært at få penge i koncernkassen i Søborg ved på samme tid at skulle gøre rent i Buenos Aires, drive kantiner i Ankara og levere ejendoms- og facilityservice i Frankfurt.

Så nu skal den fokusering på færre markeder og kontrakter med større volumen, som allerede var i gang under den fratrådte topchef Jeff Gravenhorst, have yderligere blus på kedlerne under ISS' nye stærke mand, Jacob Aarup-Andersen.

I Danske Bank blev han af Finanstilsynet vejet for let til opgaven som topchef, så nu får han rig lejlighed til at bevise, at han er i stand til at få den 119 år gamle servicekoncern tilbage til fordums storhed.

"Vi har haft en række tabsgivende kontrakter og manglende resultater i flere af vores store lande, så for os er det vigtigt at komme med en ny strategi, der accelerer udviklingen, men samtidig fremtidssikrer," sagde Jacob Aarup-Andersen i sidste uge.

Slut med volumensygen

Der er langt fra tidligere tiders noget nær volumensyge, hvor ISS med den dynamiske duo Eric Rylberg og Karsten Poulsen i spidsen købte op med arme og ben og nærmest på ugentlig basis kunne melde om, at nu var 10 eller 50 mand med moppe og gulvspand blevet en del af ISS-familien. Den globale lønningsliste rundede 750.000 personer, og ISS var på top 10-listen over verdens største arbejdsgivere.

Men som det gælder i flere af livets forhold, så gør størrelse det ikke alene. Hvis de store milliardbeløb på toplinjen kun efterlader småpenge, når udgifterne er betalt, hvor stor en værdiskabelse er der så egentlig tale om?

Det kan Jakob Riis, topchef hos en anden servicekoncern, Falck, tale med om. Han har indledt et opgør med forgængeren Allan Søgaard Larsens globale jagt på vækst og åbenlyst mislykkede forsøg på at skabe forretningsmæssig synergi mellem at køre ambulancer i Colombia og levere autohjælp til nødstedte bilister i Estland, mens man leverer brandslukning i Danmark.

Jakob Riis er i lighed med Jacob Aarup-Andersen i færd med at skære forretning væk og fokuserer i stedet på at blive stærkere på de nærmarkeder og opgavetyper, hvor man i forvejen har en styrkeposition.

Senest giver Falck den som barmhjertig samaritan i sin landsdækkende udrulning af private coronatestfaciliteter – hvem ved i øvrigt, om det var sket, hvis ikke koncernen i forvejen gik offentlig bodsgang i kølvandet på den 30 mio. kr. store bøde i den såkaldte Falck-skandale, hvor Allan Søgaard-Larsen og hans håndlangere satte fair konkurrence ud at kraft ved at miskreditere og spænde ben for hollandske Bios i Region Syddanmark?

Hvad sker der med G4S?

I en industri, hvor man er tilfreds med at 4 kr. ender i kassen, når der er solgt for 100 kr., er risikoen for at tabe penge høj. Det ved alle servicevirksomheder, der derfor forsøger sig med mere sofistikerede løsninger og stigende brug af it-teknologi til at styre og monitorere forretningen og sikre tilfredse kunder.

Mens de to hæderkronede danske servicevirksomheder ISS og Falck begge har turnarounds igang, melder sig spørgsmålet, hvad der sker i en tredje med fælles, danske aner: G4S. Sikringskoncernen, som har fælles historie med både ISS og Falck, er på nippet til at blive overtaget af amerikanske Allied.

Her vil en ny ledelse givetvis sætte sig ned og i lighed med ISS- og Falck-cheferne analysere den globale forretning og se, om aktiviteterne i eksempelvis Danmark har tiltrækkelig kritisk masse, eller om de i stedet kan udvikle sig bedre under andre ejere.

Årtiers dynamik i branchen, hvor aktiviteter løbende bliver købt og solgt fra, ser dermed ud til at fortsætte.

ISS-chef gør teknologi til central del af ny strategi

Lokale landechefer forsvinder med ny ISS-strategi

Centraliseret ejendomsservice gik ud over tilfredsheden: "Vi ved at der kommer et dyk"

Leverandør af ejendomsservice har tabt egenkapitalen