Regeringens årlige liste over parallelsamfund, der blev offentliggjort 1. december, vækker vrede hos menneskerettighedsorganisationen Open Society Justice Initiative, der mener, at opgørelsen stempler personer med ikke-vestlig baggrund som andenrangsborgere.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra organisationen.

”Dagens udgivelse er en påmindelse om, at Danmarks fortsatte fokus på såkaldt ikke-vestlig baggrund, på trods af, at kategoriseringen er blevet fordømt af FN og Europarådet på baggrund af at være diskriminerende og marginaliserende,” lyder det fra Susheela Math, der har titel af senior managing litigation officer hos Open Society Justice Initiative, i meddelelsen.

”Den danske stat har skabt en etnisk baseret kategorisering, der især rammer landets muslimer, uanset om de er født og opvokset i Danmark.”

Ghettolisten, som den også er blevet kaldt, er blevet offentliggjort hvert år siden 2010, og opgør boligområder efter kriterier som antal beboere med indvandrerbaggrund, beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet.

Områder på listen skal gennemføre en udviklingsplan, hvor man efter fem år på listen overgår til at blive defineret som et omdannelsesområde med henblik på at ændre beboersammensætningen.

I år fremgår der 12 boligområder på listen med nytilkomne i form af Vejleåparken i Ishøj Kommune, Skovgårdsparken i Aarhus Kommune og Motalavej i Slagelse Kommune. 

Mjølnerparken på EU-dagsorden

Mjølnerparken i København er dog ikke at finde på dette års liste. 

Det er en følge af regeringens udviklingsplaner, der bl.a. har betydet salg og nedrivning af bygninger i området, og dermed har skåret ned i andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Mjølnerparkens beboere har siden 2020 kæmpet en juridisk kamp mod Social-, Bolig- og Ældreministeriet (dengang Indenrigs- og Boligministeriet, red.) for at blive fjernet fra listen, hvor sagen i øjeblikket er undervejs hos den europæiske domstol. 

”Hvis EU-domstolen afgør til fordel for familierne i Mjølnerparken, vil det sende et signal til resten af Europa, at forbuddet mod diskrimination forbliver en fundamental del af EU-lov, og at det ikke kan omgås ved at bruge andre formuleringer for race eller etnisk oprindelse, eller ved at behandle etniske grupper som andenrangsborgere med formålet om integration,” siger Susheela Math.

Ifølge Open Society Justice Initiative forventer man en åben høring af sagen ved EU-Domstolen i foråret efterfulgt af en kendelse fra domstolens juridiske rådgivere inden udgangen af 2024, hvorefter en endelig dom vil falde et par måneder efter, lyder det.