Efter tre år hvor antallet af parallelsamfund er faldet, stiger det i 2023 fra 10 til 12.

Det viser regeringens årlige parallelsamfundsliste, som tidligere er blevet kaldt ghettolisten. Det skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Antallet af boligområder, som kategoriseres som parallelsamfund, stiger fra 10 i 2022 til 12 i 2023.

Tre nye boligområder har fået en plads på listen, mens ét har fundet sin vej af listen.

På listen kommer Vejleåparken i Ishøj Kommune, Skovgårdsparken i Aarhus Kommune og Motalavej i Slagelse Kommune.

Også antallet af udsatte boligområder stiger. Helt konkret fra 17 i 2022 til 19 i 2023.

Udvikling på rette vej

Selv om der er kommet flere udsatte boligområder og parallelsamfundsområder, går udviklingen stadig den rette vej mod målet om nul parallelsamfund i 2023.

Det skriver ministeriet i pressemeddelelsen, hvor det blandt andet bliver understreget, at indkomsten er forbedret i stort set alle områder, mens uddannelsesniveauet er løftet og antallet af dømte er faldet.

”At der i år er kommet flere boligområder på listerne viser, at boligorganisationer og kommuner nu skal holde fast, bruge lovgivningens redskaber aktivt og nogle steder også træffe svære beslutninger,” lyder det fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i meddelelsen.

Mens tre nye boligområder har fået plads på listen er Københavns Kommunes sidste repræsentant forsvundet fra listen.

Mjølnerparken har fået streget sit navn og fremgår ikke længere som et parallelsamfund, hvilket betyder, at Københavns Kommune ikke har et eneste boligområde på listen.

Mangeårig liste

Den allerførste ghettoliste blev præsenteret i 2010.

Her var det en række ministre fra Venstre og Konservative i Anders Fogh Rasmussens (V) regering, der præsenterede den første politiske ghettopakke, der fik navnet ”Ghettoen tilbage til samfundet”.

I 2018 blev så den såkaldte ”ghettopakke” vedtaget, som var en plan mod parallelsamfund. Flertallet bestod af den forhenværende VLAK-regering og Socialdemokratiet og SF.

Planen investerede milliarder i blandt andet at rive almene boliger ned. Det er også en del af planen at omdanne familieboliger til ungdoms- og ældreboliger.

Målet er at gøre de såkaldte ghettoer til almindelige boligområder, hvor der er mindre grad af sociale problemer, arbejdsløshed og kriminalitet.

Listerne over boligområderne kommer hvert år den 1. december.