Ny model skal give katastrofeudsigter ved oversvømmelse

Med en ny metode kan konsekvenser ved oversvømmelser beregnes både hurtigere og mere simpelt. Relevant nyt for bygningsejere.
Der kan være håb for Danmarks håndtering af den stigende mængde skybrud, efter australiere har fundet en ny model til at forudsige, hvad der vil ske, hvis der falder store mængder regn. | Foto: Anthon Unger
Der kan være håb for Danmarks håndtering af den stigende mængde skybrud, efter australiere har fundet en ny model til at forudsige, hvad der vil ske, hvis der falder store mængder regn. | Foto: Anthon Unger
af ritzau

En ny model fra universitetet i Melbourne er 1000 gange hurtigere til at forudsige, hvad der vil ske, hvis der falder store mængder regn.

Modellen kan simulere alle scenarier for, hvad der vil ske ved en oversvømmelse og er derfor mere effektiv end de traditionelle metoder.

”Vi har fundet en ny metode, som er over 1000 gange hurtigere end den, man bruger i dag. Så vi kan forudsige tingene meget hurtigere og i større skala,” siger danske Niels Fræhr, der er ph.d.-studerende på projektet.

I samarbejde med professor Q.J. Wang, dr. Wenyan Wu og professor Roy Nathan har Niels Fræhr undersøgt oversvømmelser på en række vandløb i Australien.

Målet med modellen er, at den blandt andet kan bruges til at advare borgere, hvis der falder store mængder regn eller kommer stormflod, siger Niels Fræhr.

”Jeg forestiller mig, at om nogle år, når man ser vejrudsigten i nyhederne, så får man ikke bare en vejrudsigt, men en katastrofeudsigt,” tilføjer han.

I dag bruges meget kompleks matematik til at beregne, hvilke områder der bliver ramt, hvis der kommer rigtig meget regn, eller hvis en flod går over sine breder.

Beregningerne er oftest længe undervejs og bliver derfor overhalet af virkeligheden ifølge Niels Fræhr.

Fokus for projektet blev rettet mod, om beregningerne kunne gøres mere effektive eller mere præcise, end man gør i dag.

”Grunden, til at man ikke har gjort det på den her måde tidligere, er, fordi man ikke har troet på, at man kunne få den samme præcision,” siger Niels Fræhr og tilføjer:

”Det at bruge en simpel model til at give et estimat er folk gået lidt væk fra. Også fordi man ikke regnede med, at det kunne blive ligeså hurtigt som databaserede metoder.”

Modellen er endnu ikke færdigpakket og klar, men teorien er på plads. Håbet er, at modellen bliver implementeret og operationel indenfor et par år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også