EU-Kommissionen foreslår at indføre en fælles definition af korruption i EU-landene.

Samtidig skal antikorruptionsmyndighederne i EU-landene styrkes, så korruption kan bekæmpes på tværs af grænserne. Ikke bare i EU, men også i forhold til tredjelande, som EU samarbejde med.

Det siger EU’s udenrigschef, Josep Borrell, på et pressemøde onsdag i Bruxelles.

”Vi sender en klar besked om, at vi ikke vil involveres i korruption, uanset hvor det foregår,” siger Josep Borrell.

EU-Kommissionen udspil lægger op til at udvide definitionen af korruption i forhold til de nuværende EU-regler, der er mere end 20 år gamle.

Fremover skal det ikke kun være ”klassisk” korruption som bestikkelse af en embedsmand eller underslæb, der bliver retsforfulgt. Også handel med indflydelse, misbrug af funktion samt hindring af retshåndhævelse skal ind under definitionen af korruption.

EU-institutionerne er selv involveret i sager, som potentielt vil falde ind under den udvidede definition. Mest opsigtsvækkende er det græske medlem af EU-Parlamentet Eva Kaili, der er i husarrest mistænkt for netop handel med indflydelse.

Hun nægter sig skyldig, men belgisk politi har fundet mere end én million kroner i kontanter i hendes hjem. Penge, som politiet mener, at VM-værtslandet Qatar har betalt for at få indflydelse i EU-Parlamentet. Det nægter Qatar dog.

Sagen er ikke afgjort ved domstolene, men parlamentet understreger, at korruption potentielt kan fungere på måder, som ikke er omfattet af en fælles definition i EU.

Ifølge næstformand for EU-Kommissionen, Vera Jourová, er der samtidig en udbredt opfattelse blandt EU-borgerne af, at der ikke bliver gjort nok for at stoppe korruption.

”Vi har et alvorligt problem. Jeg vil sammenligne korruption med kræft. Korruption dræber vores demokratier, fordi det dræber folks tillid til vores system,” siger Vera Jourová.

Danmark ligger i top i EU, når det gælder opfattelsen af, om den offentlige sektor er fri for korruption. Det viser tal fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Men for nogle øst- og sydeuropæiske EU-lande ser billedet anderledes ud. Derfor skal indsatsen ensartes.

”Vi foreslår at kriminalisere alle former for korruption i alle EU-lande,” siger næstformand i EU-Kommissionen Margaritis Schinas.

EU-Kommissionen lægger desuden op til, at sanktionerne for korruption skal skærpes og harmoniseres på tværs af landene.

”I dag varierer straffene for bestikkelse mellem EU-landene fra tre måneder op til 15 år. Nu vil vi harmonisere straffene for gøre myndighedernes arbejde mere ensartet,” siger EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johansson.

Udspillet skal diskuteres med EU-landene, før det eventuelt bliver vedtaget og indført.