Entreprenør dømmes for millionbestikkelse – to andre frifindes

En tidligere bygherrerådgiver og en advokat frifindes, mens entreprenør får betinget dom i bestikkelsessag, der vedrører PFA-byggeri.
Entreprenør Willy Rasmussen er onsdag idømt halvandet års betinget fængsel i Københavns Byret. Han har to uger til evt. at anke. | Foto: Carsten Snejberg
Entreprenør Willy Rasmussen er onsdag idømt halvandet års betinget fængsel i Københavns Byret. Han har to uger til evt. at anke. | Foto: Carsten Snejberg
AF RITZAU

En entreprenør og direktør er skyldig i at have indgået en bestikkelsesaftale for millioner i forbindelse med milliardbyggeriet Redmolen på Nordhavn i København i 2019.

Københavns Byret har onsdag idømt direktør for WR Entreprise Willy Rasmussen halvandet års fængsel. Straffen gøres dog betinget, så han slipper for at afsone, hvis han gennemfører 250 timers samfundstjeneste.

Retten frifinder derimod to andre tiltalte i sagen, en byggeherrerådgiver i V2C og en advokat, der var tiltalt for medvirken til bestikkelse. Alle tre tiltalte nægter sig skyldige.

Den ulovlige aftale blev indgået i 2019. Den gik på, at WR Entreprise skulle betale seks millioner kroner til V2C, som bistod PFA Ejendomme med rådgivning om og valg af entreprenør til byggeprojektet i Nordhavn.

V2C skulle så sikre, at PFA Ejendomme indgik en projektaftale med WR Entreprise som byggeentrepriser på milliardprojektet.

To millioner kroner blev overført til V2C som delbetaling, og WR Entreprise blev efter indstilling fra V2C faktisk valgt som entreprenør på tre byggefelter under projektet.

Der skete dog ikke mere, da PFA Ejendomme fik mistanke om aftalen og meldte sagen til politiet. V2C er siden gået konkurs.

Allerede i december 2020 tilstod tidligere medejer af V2C Lars Blaaberg, at han havde indgået den ulovlige aftale, og han blev idømt et år og tre måneders fængsel.

Men han er altså den eneste fra V2C, som dømmes i sagen. I den del af sagen, som er afgjort onsdag, er den tidligere forretningspartner til Blaaberg og direktør i V2C frifundet.

”Vi har lagt til grund og fundet det bevist, at du ikke har været involveret i udarbejdelsen af denne samarbejdsaftale,” siger dommeren.

Det gøres den advokat, som var med til at udarbejde aftalen, også. Her er der heller ikke fundet det fornødne bevis.

Willy Rasmussen har taget betænkningstid og har nu to uger til at overveje, om han vil anke til landsretten. Anklagemyndigheden har ligeledes mulighed for at anke.

Tiltalt advokat fastholder sin uskyld før domsafsigelse i bestikkelsessag

Nu begynder endnu en bestikkelsessag om PFA-byggeri

Bestikkelsesdømt rådgiver tavs om anke, mens politiet tygger på tiltale mod tre sigtede

Byggerådgiver indrømmer bestikkelse og langer hårdt ud mod partner ”der pludselig ikke kunne huske noget”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også