Efter 11 år stopper direktøren omgående hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Med et nyt navn for det tidligere Green Building Council Denmark er det også tid for en anden i spidsen, lyder det fra formandskab.
Mette Qvist (tv.) er ikke længere i spidsen for Rådet for Bæredygtigt Byggeri. | Foto: Pr / Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Mette Qvist (tv.) er ikke længere i spidsen for Rådet for Bæredygtigt Byggeri. | Foto: Pr / Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Rådet for Bæredygtigt Byggeri siger efter 11 år farvel til direktør Mette Qvist, oplyser rådet, der indtil for nylig hed Green Building Council Denmark.

Fratrædelsen et sket med det samme og betyder, at Sisse Norman Canguilhem konstitueres i jobbet, mens vicedirektør Frederik Waitz Søborg står for den daglige ledelse af organisationen ”i den kommende periode, indtil der findes en ny CEO,” lyder det i en pressemeddelese, som bestyrelsesformand og Nrep-stifter Mikkel Bülow-Lehnsby er afsender af sammen med næstformanden, adm. direktør i By & Havn Anne Skovbro.

Bestyrelsen udtrykker ”et kæmpe stort tak” til Mette Qvist for ”hendes enorme indsats og ildhu” i den store udvikling, Rådet for Bæredygtigt Byggeri har gennemgået.

Men det ”betyder også, at organisationen har brug for en anden øverst i ledelsen, end den som har fungeret så fortræffeligt for organisationen hertil,” lyder det.

Selv fremhæver Mette Qvist de resultater, hun har været med til at skabe:

”I min tid som direktør er vi vokset til 710+ medlemmer, fået opbygget en meget efterspurgt DGNB-konsulent-uddannelse med 1760+ uddannede ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører, færdigcertificeret 307 projekter, og vi tilbyder DGNB-certificering til samtlige stadier i byggeprocessen fra projektering til renovering og måling af eksisterende bygninger. Sekretariatet er vokset fra 7 personer i 2019 til 50 i 2023,” skriver hun på Linkedin, hvor hun ser frem til næste kapitel i sit arbejdsliv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også