Ny lejelov vedtaget

Med et bredt flertal i Folketinget er en ny lejelov således blevet vedtaget. Det er to komplicerede love, som er blevet skrevet sammen til én. Nu skal både lejere og udlejere have ro til at sætte sig ind i den nye lov, lyder det fra Ejendomdanmark.
Lena Hartmann, juridisk direktør i Ejendomdanmark, håber på ro til at branchen kan lære den ny, dog stadig komplicerede, lejelov at kende. | Foto: PR / Ejendomdanmark
Lena Hartmann, juridisk direktør i Ejendomdanmark, håber på ro til at branchen kan lære den ny, dog stadig komplicerede, lejelov at kende. | Foto: PR / Ejendomdanmark

Tirsdag er den nye lejelov blevet vedtaget i Folketinget, og således er der sket en fusionering af lejeloven og boligreguleringsloven. Det oplyser brancheorganisationen Ejendomdanmark i en pressemeddelelse.

Målet med den nye lejelov er at skabe et mere gennemsigtigt regelsæt til at beskrive forholdet mellem lejer og udlejer - uden at forskyde balancen mellem de to parter, lyder det i meddelelsen om den nye lov, som har været undervejs siden 2014.

”Det er vigtigt, at både lejere og udlejere får en chance for at lære den nye struktur at kende. Vi håber derfor, at der falder ro over området - ikke mindst fordi branchens aktører nu står over for en stor opgave med at tage de nye regler i brug,” udtaler Lena Hartmann, juridisk direktør i Ejendomdanmark.

Hun henviser til, at den ny lejelov træder i kraft 1. juli.

Ny juridisk direktør i Ejendomdanmark: ”Jeg har følelsen af at jeg er kommet hjem”

Ny rapport skal gøre det lettere at løse tvister mellem lejere og udlejere

Klumme: Udlejere risikerer at hæfte for lejeres fremlejeforhold


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også