Regeringen indkalder partier til møde om coronatiltag

Mandag aften vil sundhedsministeren fortælle Folketingets partier om næste skridt for at få smitten ned.
Sundhedsminister Magnus Heunicke og direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, ses her på vej til Sundhedsministeriet for at deltage i en briefing om stigende smittetal fredag 29. oktober. | Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix
Sundhedsminister Magnus Heunicke og direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, ses her på vej til Sundhedsministeriet for at deltage i en briefing om stigende smittetal fredag 29. oktober. | Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix
af ritzau

Regeringen har indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde mandag klokken 18. Dagsordenen er epidemien og tiltag, lyder det ifølge Ritzaus oplysninger. Flere partier bekræfter mødet, som i udgangspunkt er sat til en time hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Mødet kommer efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) søndag aften tog mobiltelefonen i hånden og lagde et opslag ud på sociale medier. Her udtrykte hun, at det bliver nødvendigt med tiltag, som kan "bryde smittekæderne". Mere konkret var hun ikke.

Heunicke bad fredag i sidste uge Epidemikommissionen om at vurdere, hvorvidt den mener, at covid-19 igen bør betegnes som en samfundskritisk sygdom. Desuden skulle den se på, om der er behov for restriktioner i den nuværende situation med stigende smitte.

Kommissionen holdt møde søndag. Det er fortsat uvist, hvad dens indstilling til regeringen bliver, men partierne forventer, at de får svar mandag. Derefter skal Folketingets Epidemiudvalg mødes og tage stilling til de videre skridt.

Både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har allerede udtalt, at man bør indføre coronapas igen.

Statsministeren forventer ikke flere nedlukninger

Slut med afstands- og arealkrav i butikker 

Hoteldirektør om genåbning: Endelig kan vi få lov at drive forretning igen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også