Offentlige vurderinger af andelsboliger er fortid – nye værdier skal komme fra valuar

Som konsekvens af et lovindgreb vil der fremover ikke blive foretaget nye offentlige vurderinger af andelsboligforeningernes maksimalpris. "Andelsboliglovens ånd" kan gå tabt, lyder det fra Cobblestone-direktør.
Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe

Det er slut med offentlige vurderinger af ejendomsværdien i de danske andelsboligforeninger, hvoraf den seneste og altså foreløbig sidste blev foretaget i 2012. Ifølge Berlingske bliver det konsekvensen af en lovændring, som Folketinget vedtog i slutningen af februar.

Ifølge Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) bruger ca. 35 pct. af landets andelsboligforeninger den ni år gamle offentlige vurdering til fastsættelsen af maksimalprisen, og dermed får de andelshavere, der ønsker at sælge nu, ikke del i de efterfølgende prisstigninger.

Rasmus Juul-Nyholm, adm. direktør i administrationsselskabet Cobblestone, mener, at de manglende offentlige vurderinger betyder, at andelsforeningerne reelt står med valget mellem at få foretaget en valuarvurdering – en praksis, som ca. 80 pct. af de københavnske foreninger allerede bruger – eller "at fastfryse den offentlig vurdering, de har."

"Men det er en underlig idé, for det harmonerer jo ikke med andelsboliglovens ånd. Den er, at andelskronen stille og roligt skal følge markedet uden de store fluktuationer," lyder det fra Rasmus Juul-Nyholm.

Prispressede andelsboliger gør det attraktivt at sælge til pensionskasser 

Andelsboligforeninger agerer med økonomisk snusfornuft

Andelsboligforeninger står i kø til vurderinger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også