CEJ skal administrere ejendomme for international investor

CEJ Ejendomsadministration har fået til opgave at administrere syv erhvervsejendomme i hjertet af København for den internationale ejendomsinvestor Savills Investment Management, skriver CEJ i en pressemeddelelse.
Savills Investment Management har for nylig etableret kontor i hovedstaden som et led i en strategi om at ekspandere i Danmark. Derfor var det et mål for investoren at finde en administrationspartner, så Savills Investment Management kan koncentrere sig om at identificere, investere og udvikle ejendomme.
"Vi er stolte af, at en førende international ejendomsinvestor vælger CEJ som administrationspartner. Det er en hjørnesten i vores vækststrategi at tiltrække internationale kunder. Vi har et indgående kendskab til de juridiske og økonomiske betingelser, som de internationale investorer arbejder under, så vi er også godt klædt på til at opfylde de høje krav, som disse kunder stiller," siger Anne Marie Oksen, adm. direktør i CEJ Ejendomsadministration, i meddelelsen.
De ejendomme, der i første omgang er indgået aftale om at administrere, er blandt andet beliggende på Købmagergade og Rådhuspladsen i København.
Savills Investment Management er en del af ejendomskonglomeratet Savills Group, der er børsnoteret i London og beskæftiger omkring 30.000 mennesker på 700 kontorer i flere forskellige lande. Savills Investment Management har for omkring 18 mia. euro (134 mia. kr.) ejendomsinvesteringer under forvaltning.
Direktør i CEJ Ejendomsadministration melder klar til opkøb
Savills Investment Managements danske fortrop har to missioner
Savills Investment Management vil i top-tre i Norden
Brancheforening: Stort behov for flere ejendomsadministratorer