Kampagne skal få flere til at blive ejendomsadministrator

I fremtiden bliver der behov for tusinder af nye ejendomsadministratorer, lyder det fra Ejendomsforeningen Danmark. Første skridt er at få hvervet flere praktikanter fra relevante uddannelser ved at sælge branchen bedre over for studerende.
Anne Marie Oksen, formand for Ejendomsforeningen Danmarks uddannelsesudvalg og adm. direktør i ejendomsadministrationsselskabet CEJ. | Foto: PR
Anne Marie Oksen, formand for Ejendomsforeningen Danmarks uddannelsesudvalg og adm. direktør i ejendomsadministrationsselskabet CEJ. | Foto: PR

Med kampagnen Bliv Ejendomsadministrator tager Ejendomsforeningen Danmark hul på udfordringen med at hverve over 4000 nye ejendomsadministratorer over de næste 10 år. Lancereringen sker i samarbejde med en lang række ejendomsvirksomheder, skriver brancheforeningen i en pressemeddelelse.

Adm. direktør i ejendomsadministrationsselskabet CEJ, Anne Marie Oksen, er formand for Ejendomsforeningen Danmarks uddannelsesudvalg og har været med til at udvikle kampagnen.

"Vi har brug for flere hænder, for ejendomsbranchen er i en rivende udvikling. Så tidspunktet har aldrig været bedre for at træde ind i en meget spændende branche. Mit håb er, at rigtig mange unge får lyst til at blive en del af vores felt og udfordre os med nye idéer," siger hun i pressemeddelelsen.

Hjørnestenen i hvervekampagnen bliver hjemmesiden www.ejendomsadministrator.dk med en tilhørende Facebook-side. Her vil studerende kunne finde relevant information om jobbet, dets muligheder samt relevante arrangementer.

Brancheforening: Stort behov for flere ejendomsadministratorer

Sælger sig på jobsikkerhed

Hvervekampagnen bliver fulgt op med en øget tilstedeværelse på karrieremesser for de relevante uddannelser.

Et af kampagnens fokusområder er at få flere studerende på finansøkonom- og finansbacheloruddannelser til at tage en praktikplads i en ejendomsadministration. Her er jobsikkerhed og karrieremuligheder to af de store trækplastre.

"Uanset hvilken vej konjunkturerne vender, skal ejendommene passes. Så jobsikkerheden er høj i vores branche. Samtidig har du som ejendomsadministrator en lang række muligheder for personlig og faglig udvikling. Du kan gå den finansielle eller den juridiske vej. Du kan vælge den administrative vej eller ledervejen. De unge kræver i dag jobs med en høj grad af selvstændighed og indflydelse og mange udviklingsmuligheder. De får det hele som ejendomsadministratorer," siger Anne Marie Oksen i meddelelsen.

Ifølge Ejendomsforeningen Danmarks beregninger ser jobskabelsen i branchen positiv ud. Derfor anslår brancheforeningen, at der i løbet af de næste 10 år er behov for at uddanne 4250 nye ejendomsadministratorer, hvis der skal være arbejdskraft nok.

Jeudan-topchef skal skabe fremgang hos ejendomsadministrator

Deas-topchef: Ingen driver deres ejendom selv om 10 år

"Vi skal være ejendomsbranchens naturlige omdrejningspunkt"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også