Brancheforening: Stort behov for flere ejendomsadministratorer

Der er over de næste ti år brug for at ansætte 4250 ejendomsadministratorer i ejendomsbranchen ifølge Ejendomsforeningen Danmark. Det skriver Børsen.
I foreningens opgørelse er medregnet 2161 administratorer, som forventes at gå på pension de kommende år. I 2026 forventes antallet af ejendomsadministratorer i Danmark at være på ca. 10.700.
"Branchen vokser drevet af øget outsourcing og udlicitering som følge af en øget kompleksitet i lovgivning, og så bliver der bygget mere," siger Henrik Dahl Jeppesen, formand for Ejendomsforeningen Danmarks administratorsektion, til Børsen.
Han er til daglig adm. direktør i Deas og mener, at branchen skal blive mere synlige over for potentielle medarbejdere samt blive bedre til eksempelvis at skabe flere elev- og praktikpladser. Brancheforeningens opgørelse dækker over arbejdsområder som vedligehold, drift og forvaltning af blandt andet boligudlejnings- og erhvervsejendomme.
Deas-chef afviser at malkning fra kapitalfond er noget problem
Jeudan-topchef skal skabe fremgang hos ejendomsadministrator