Presset ejer vil sælge Silvan-kæden

Byggemarkedskæden Silvan og dens 45 danske butikker er blevet sat til salg af sin ejer, DT Goup.
Foto: PR
Foto: PR

Udfordringer med indtjeningen og et ønske om at fokusere skarpere på sit kerneområde får Silvans ejer, den britiskejede byggemarkedskoncern DT Group, til at sætte Silvan og dens 45 butikker til salg, skriver Børsen.

"Vi har gennemgået vores forretning, og vi har fundet ud af, at vi ikke er de rigtige ejere af Silvan," siger Søren P. Olsen, adm. direktør i DT Group, til mediet.

DT Group Danmark præsterede historisk dårligt i det seneste regnskab, 2015/16, hvor omsætningen gennem de senere år er faldet betydeligt. Med hjælp fra konsulenthuset FIH Partners vil DT Group derfor sælge Silvan fra og fokusere på de professionelle håndværkere, der, ifølge Søren P. Olsen, er DT Groups kerneområde.

Ifølge direktøren vil man ikke afvise at sælge til en anden industriel spiller i Norden, men man er endnu ikke i dialog med bejlere, da det først er nu, man byder op til dansen. Over for Børsen forklarer topchefen i konkurrenten Bygma, Peter H. Christiansen, at Bygma ikke er interesseret i at købe.

Byggekoncern sender centrale byggegrunde i Aarhus på markedet

Byggemarkedskæde nedlægger 10 centre  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også