Erhvervsmægler hyrer erfarne ejendomsprofiler

Erhvervsmægleren CC Property forstærker medarbejderstaben med to profiler fra ejendomsbranchen.
Foto: PR
Foto: PR

Fra februars start har erhvervsmægleren CC Property forstærket virksomheden med to nye ansigter, der har stor erfaring med ejendomsområdet.

CC Property skriver således i en pressemeddelelse, at Thyge Hansen er tiltrådt som Senior Investment Adviser efter flere år som selvstændig.

"Vi er glade for, at det er lykkedes os at knytte Thyge Hansen til vor virksomhed. Thyge Hansen har gennem de seneste 10 år drevet selvstændig rådgivningsvirksomhed inden for corporate finance samt drift og ledelse af ejendomsselskaber. Vi er overbevist om, at Thyge Hansen med sine brede kompetencer, erfaring og netværk vil medvirke til en fortsat positiv udvikling af vor virksomhed," udtaler Peter Mahony, adm. direktør og partner i CC Property.

Thyge Hansen har ud over en årrække på egne ben også haft direktørstillinger i Nykredit, Danica Pension og Jeudan.

Men han er ikke eneste nye ansigt i selskabet fra starten af februar. CC Property meddeler nemlig, at man i samme moment har ansat Henrik Lumholdt som senior advisor. Han kommer fra en 30-årig karriere i Odense Kommune, hvor han senest var afdelingschef for Byudvikling. Den stilling forlod han i november efter "gensidig aftale", hed det. 

CC Property blev etableret i efteråret 2013 af Peter Mahony og Jørn Højlund. Virksomheden har hjemme i Østergade i det indre København og specialiserer sig i udvikling, udlejning, formidling og vurdering af investeringsejendomme i attraktive city- og centerområder.

Nybolig Erhverv får ny direktør fra Sadolin & Albæk

M. Goldschmidt-chef bliver selvstændig mægler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også