EjendomsWatch

Københavnsk erhvervsmægler satser på Østjylland

Efter 20 år på det københavnske marked udvider erhvervsmægleren Butikskompagniet nu sin forretning til Østjylland. 

Foto: Foto: Grønbech

Erhvervsmægleren Butikskompagniet vil efter 20 år på det københavnske marked nu i gang med at indtage Jylland - nærmere bestemt de østjyske egne.

Butikskompagniet specialiserer sig i at formidle butiks- og restaurationslokaler, og i starten af 2017 valgte man at åbne sin anden danske afdeling, som har fået adresse i Aarhus. Det skriver Butikskompagniet i en pressemeddelelse.

”Vi vil gerne vokse og blive endnu stærkere på vores nuværende forretningsområder. Vi har et gennemprøvet koncept, som tiltaler både mindre erhvervsdrivende og butikskæder. Den succes, vi har fået i København, vil vi overføre til Århus, og vi planlægger at åbne flere afdelinger,” udtaler Torben Steen Hansen, direktør og ejer af Butikskompagniet.

Aarhus-kontoret er besat af en enkelt mægler, og her er valget faldet på 45-årige Michael Almsten, der har 18 års erfaring som mægler i Midt- og Østjylland.

”Der er stor efterspørgsel på gode erhvervslokaler i Århus, og liggetiderne er lave. Det er det marked, vi skal ind og have fat i. Butikskompagniet har et godt rygte, og jeg har et stort netværk. Begge dele kan vi bygge videre på,” udtaler Michael Almsten, der startede på kontoret 1. december sidste år.

Direktør Morten Steen Hansen forventer, at fremtiden i Aarhus vil byde på færre butikker, mens han til gengæld spår, at der vil dukke flere caféer og restauranter op. Butikskompagniet vil fokusere på både butiks- og restaurationsområdet fra sit nye kontor på M.P. Bruunsgade.

Colliers: Aarhus har indhentet København målt på startafkast 

Butiksejere frygter Bestseller-milliardærs store planer i centrum af Aarhus

Mere fra EjendomsWatch

Tidligere topchef forlader Colliers

Efter ti år hos Colliers har den tidligere adm. direktør Jeppe Schønfeld besluttet sig for at stoppe som partner hos erhvervsmægleren. ”Jeg har i noget tid følt et behov for nye udfordringer og en ændret anvendelse af min tid,” forklarer han.

Bestyrelsesformand kan være i spil til direktørstol i AAB

Jagten på ny adm. direktør i AAB er startet. Et rekrutteringsbureau er for første gang i boligforeningens historie hyret til at finde de rette kandidater. Bestyrelsesformand ønsker ”stærk profil, der kender AAB indgående.” Flere kilder peger på, at den karakteristik er skabt til ham selv. Ledelsesrådgiver advarer.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier