Bruun’s Galleri ønsker en ny bro og vandrehal

I spørgsmålet om den kommende ombygning af Aarhus Hovedbanegård er det afgørende, at togene fortsætter med at have adgang under vandrehallen. Sådan lyder den klare udmelding fra Claus Brændgaard, centerleder i det Steen & Strøm-ejede Bruun’s Galleri, til JP Aarhus.
Han opfordrer derfor politikerne til på onsdagens byrådsmøde at støtte Teknik og Miljøs anbefaling om, at hæve Bruuns Bro for at give plads til Banedanmarks elektrificering af den jyske længdebane.
"På trods af at vandrehallen vil være delvist spærret i et år, mener vi, at der vil være færrest gener ved at hæve broen, da togene kan komme ind til banegården under ombygningen. Det vil sikre kundeflow til Bruun’s Galleri, og sørge for at togpassagererne fordeles på den mest optimale måde i byen," siger Claus Brændgaard til JP Aarhus.
Hvert år går op mod 20 mio. mennesker igennem banegårdens vandrehal. Det drejer sig om togpassagerer, kunder i Bruun’s Galleri og personer, som benytter storcentret som knudepunkt med adgang til bl.a. Jægergårdsgade-kvarteret, Værkmestergade og Ryesgade.
Shoppingcenter-kæmpe tripper for at udvide for flere hundrede millioner
Relaterede artikler:
Steen & Strøm frasælger to af sine indkøbscentre
For abonnenter
NREP udbygger retailfond med butikscenter i Aarhus
For abonnenter