Lysende ølreklame vækker vrede i domkirke

Odense Domkirke er godt træt af, at lyset fra et reklameskilt på toppen af en ejendom generer menigheden. Derfor har kirken nu indgivet indsigelse til kommunen mod Albani-reklamen.
Foto: PR
Foto: PR

"Og Albani sagde: Lad der blive lys."

Men det kan bryggeriet godt glemme alt om, hvis det står til Odense Domkirkes menighedsråd, der har indgivet indsigelse mod bryggeriets lysreklame på toppen af et højhus i byen, fordi det forstyrrer himlen.

Det skriver Fyns Stiftstidende.

Odense Kommune har sendt en facade- og skiltelokalplan i offentlig høring, og her har byens domkirke grebet muligheden for at gøre indsigelse. Ifølge avisen er Odense Domkirke og Gråbrødre Klosterkirke vrede over, at lysreklamen på Fisketorvets højhus i første omgang er blevet opsat uden, at der har været en nabohøring.

En ny facade- og skiltelokalplan sætter faktisk en stopper for den type lysreklamer, men den indeholder en undtagelse af tre reklamer, herunder den på Fisketorvets tag. Og nu gør Fyens Stift altså indsigelse mod den del af lokalplanen, der omfatter lovliggørelse på Fisketorvet. Indsigelse er begrundet i lysreklamens størrelse, udformning og placering, der er tæt på Odense Domkirke.

Reklamerne medfører lysgener, der kan være forstyrrende for menighederne ved gudstjenester og kirkelige handlinger, eller i forbindelse med besøg i kirken for ro og fordybelse.

"Hensynet til kulturarven indgår i den gældende kommuneplan for Odense Kommune og burde vægte tungt i forbindelse med lokalplanlægningen og administrative afgørelse i henhold til gældende planer. Det er ikke sket i tilfældet med den givne tilladelse til reklamerne på Fisketorvet," forklarer de kirkelige myndigheder ifølge avisen.

Ikke første gang

Det er langt fra første gang, at kirkerne i Danmark gør indsigelser imod bygninger, byggerier eller lignende.

Forleden kunne EjendomsWatch berette om, at Holstebro Kirke har gjort indsigelse mod butikscenteret Enghave, da dette ville blive for højt.

Selv samme butikscenter har siden mødt endnu mere modstand, da Frimurerlogen også satte sig imod.

Kirker blokerer for byggeprojekter 

Biskopper bremser nybyggeri

Frimurerloge spænder ben for butikscenter til over en halv milliard

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også