EjendomsWatch

Kirker blokerer for byggeprojekter

Det kan være svært at føre byggeambitionerne ud i livet, hvis der er en kirke i nærheden. Næsten alle stifter har de seneste fire år gjort indsigelser mod byggerier, viser en aktindsigt.

På billedet er Mørkøv Kirke. Billedet er et arkivbillede og kirken har ikke noget med den aktuelle historie om indsigelser mod byggerier at gøre. | Foto: Arkiv: /ritzau/Joachim Adrian

Inden for de seneste fire år har otte ud af de i alt 10 stifter protesteret mod byggerier, der skygger for en kirke.

Det skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af en aktindsigt, avisen har fået.

Og ofte betyder stifternes protester, at byggeplaner må laves om, for som statslig myndighed har folkekirken og stifterne vetoret mod byggerier, der hindrer udsyn til og fra en kirke.

"Vi kan ikke forlange, at alt er lavere end kirker, som det var i gamle dage. Vetoretten skal man bruge med omtanke, så kirken ikke bliver en stopklods for, at der sker en udvikling i byerne. Indsigelsesmuligheden skal administreres rigtigt, ellers bliver alle trætte af det," siger arkitekt og kongelig bygningsinspektør Jens Bertelsen, der rådgivet stifter i sager om nybyggerier, til Kristeligt Dagblad.

Ifølge loven kan stiftsøvrigheden gøre indsigelse og nedlægge veto, hvis der inden for en afstand på 300 meter fra kirken opføres bygninger i det åbne land, som er højere end 8,5 meter.

Ny kirke til 140 mio. kr. på vej i København

Tiger-grundlægger køber historisk ejendom for 161 mio. kr.

Mere fra EjendomsWatch

Frederik Barfoed: Regeringsforslag er udtryk for "massiv hetz mod ejendomsbranchen"

Der er tale om ”en skræmmende og meget uhyggelig udvikling,” når regeringen ønsker at styre lejeudviklingen på det private boligmarked. Sådan lyder det fra Barfoed Groups koncerndirektør, Frederik Barfoed, der kalder det ”gratis point,” når pensionsinvestoren Danica går ud og lover rabat på de inflationsregulerede huslejestigninger.

Udlejer sætter grænse for lejestigning: Nuværende niveau er "i overkanten"

Lejere hos AKF-koncernen vil det kommende år ikke opleve, at den ellers indeksregulerede husleje stiger mere end 4 pct. ”Det er vigtigt for os, at vi ikke bidrager til en usund økonomi hos vores boliglejere,” forklarer topchef Ino Dimits, der ikke mener, at et lovindgreb fra regeringens side er vejen frem. (Opdateret)

Analyse: Tryghed for lejerne bliver atter valgtema

Ved at appellere målrettet til landets lejere vandt den siddende S-ledede regering folketingsvalget i 1998 med ét enkelt mandats flertal. Nu tyder det på, at en Mette Frederiksen i modvind vil forsøge at gentage manøvren.

Huslejeloft møder blandede følelser: "Statsstyring" og "uhørt"

Reaktionen spænder fra utilfredshed til forståelse, når det gælder ejendomsselskabers syn på, at regeringen vil indføre et toårigt loft over lejestigninger. Dansk Industri kalder det ”gift for fremtidige danske investeringer” og mener, at indgrebet ikke hører til i et retssamfund. (Opdateret)

Økonomer: S-forslag om huslejeloft er omfordeling

Regeringens forslag om huslejeloft handler om at tage fra udlejerne og give til lejerne, mener to økonomer. Minister har dog selv advaret om, at det kan være ekspropriation, hvis staten sætter regulering ud af kraft.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier