Biskopper bremser nybyggeri

Folkekirken er ude på et moderne korstog med historiske rødder i kampen mod kommune, der vil bygge et butikscenter. Problemet er blot, at det bliver for højt, mener biskop, der nedlægger veto.
Foto: Holstebro Kirke
Foto: Holstebro Kirke

"Vi forsager nybyggeri og alle dets høje huse og alle dets etager."

Sådan kan trosbekendelsen måske lyde i fremtiden. For en biskop har nedlagt veto mod et butikscenter, som Holstebro Kommune ville bygge. Det skriver TV 2.

Problemet handler kort fortalt om, at butikscenteret Enghavecentret, der ligger 150 meter fra Holstebro Kirke, vil blive 64 meter højt. Det vil dermed blive højere end byens kirkespir, der kun måler 46 meter. Og en af opgaverne for en biskop er ifølge TV 2 at sikre, at det helhedsindtryk, som landets kirker er en del af, ikke bliver for rodet.

"Når man bygger tæt på en by, står der i planloven, at man skal høre stiftsøvrigheden, og vi skal sikre, at der et vist indsyn til kirken, fordi kirken er en kulturbygning - både i vores byer og ude på landet. Derfor har vi rådført os med den kongelige bygningsinspektør og en anden konsulent, og de mener, at det her tårn er voldsomt stort i forhold til at placere det så tæt på kirken," siger biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, til TV 2.

Ifølge Kristeligt Dagblad kan biskoppen som statslig myndighed nedlægge veto imod byggeriet, der ifølge stiftsøvrigheden, der består af biskoppen i forening med stiftamtmanden, vil betyde, at kirken mister "sit historiske præg af at være et synligt vartegn i byen". Sådan lyder det i skrivelsen fra Viborg stiftsøvrighed, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i.

Helt modsat står Gubber Kristensen, der er formand for teknisk udvalg i Holstebro, der fortæller til TV 2, at kommunen er interesseret i, at midtbyen udvikler sig, og centeret, der vil rumme 50-55 butikker, vil hjælpe med at tiltrække handlende udefra.

Klager ofte og får medhold

Som EjendomsWatch tidligere har skrevet, så viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad foretog i juni i år, at 8 ud af 10 stiftsøvrigheder på fire år har gjort indsigelse mod nybyggeri, som skulle have truet kirkernes historiske fremtrædende pladser i lokalområdet.

Ofte betyder stifternes protester, at byggeplaner må laves om, for som statslig myndighed har folkekirken og stifterne vetoret mod byggerier, der hindrer udsyn til og fra en kirke.

"Vi kan ikke forlange, at alt er lavere end kirker, som det var i gamle dage. Vetoretten skal man bruge med omtanke, så kirken ikke bliver en stopklods for, at der sker en udvikling i byerne. Indsigelsesmuligheden skal administreres rigtigt, ellers bliver alle trætte af det," sagde arkitekt og kongelig bygningsinspektør Jens Bertelsen, der har rådgivet stifter i sager om nybyggerier, dengang til Kristeligt Dagblad.

Ifølge loven kan stiftsøvrigheden gøre indsigelse og nedlægge veto, hvis der inden for en afstand på 300 meter fra kirken opføres bygninger i det åbne land, som er højere end 8,5 meter.

Ferieparadis til over en milliard bremses af marsvin

Kirker blokerer for byggeprojekter

Kasserede københavnske kirker genopstår som udviklingsprojekter

TK Development spænder ben for stort center 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også