Boligselskab bygger for op mod en milliard
Den estimerede værdi af det almene boligselskab Alabu Boligs kommende projekter ligger mellem 500 mio. kr. til 1 mia. kr. Alabu Bolig har netop allieret sig med selskabet Kaii, der skal rådgive om renovering og nybyggeri. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
Alabu Bolig har omkring 6000 boliger i sin portefølje i dag, men i 2017 vil porteføljen blive udvidet. For vil boligselskabet igangsætte byggeriet af 450 nye lejligheder. Dertil skal der renoveres 300 boliger over de næste fire til fem år.
"Der mangler billige lejligheder i Aalborg, og de skal i første omgang primært bruges til flygtninge," siger Klaus Ringgaard, der er direktør i Alabu Bolig.
Han regner med, at lejlighederne vil stå færdige i 2018.
Lærernes Pension bygger 194 boliger i Aalborg