270 revisorer får nyt domicil i Søborg

PFA Pension har med bistand fra Lintrup & Norgart fået nyt lejer ind i MT Højgaards tidligere domicil i Søborg.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Revisions- og rådgivervirksomheden Beierholm rykker sine ansatte i hovedstaden til ét kontorhus i Søborg i stedet for, at de er spredt på tre adresser.

Det meddeler erhvervsmægleren Lintrup & Norgart, der har stået for udlejningen.

Den sammenbragte københavnske afdeling får arealer på over 12.000 kvm, fremgår det.

"Det et fantastisk hus, hvor vi får dejlige, lyse arbejdspladser med god plads og samtidig mulighed for yderligere vækst. Det er tæt på motorvejen og kollektiv transport, herunder den kommende letbane. Vi har fravalgt kontorer ved havnekajen, og prisen er da også en helt anden," siger Joan Christensen, statsautoriseret revisor, partner og sektionsleder for Beierholm i København, i meddelelsen.

Bygningen blev opført i år 2000 af entreprenørkoncernen MT Højgaard, som netop er rykket ind i nybyggede kontorer på nabogrunden. Og PFA Pension har som udlejer fået den nye lejer i hus ganske hurtigt.

”Vi får faktisk ingen tomgang, for i øjeblikket er håndværkere i gang med at ombygge ejendommen efter Beierholms ønske om at have en del kontorer til tre og fire personer mod de oprindelige storrumskontorer. Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes at få én samlet domicillejer med en langsigtet lejeaftale, endda inden vi begyndte at annoncere ejendommen,” siger porteføljemanager i PFA Pension Rikke Kampmann i meddelelsen.

Også Lintrup & Norgart er tilfreds:

”Det er ingen hemmelighed, at Københavns omegn længe har døjet med mange tomme kontorer, men her er tale om en meget flot ejendom med en attraktiv beliggenhed, og det lykkedes også at få forhandlet aftalen på plads meget hurtigt,” siger associeret partner Lars Westall i meddelelsen.

"Det må være en af årets største udlejninger"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også