PFA Ejendomme får ankerlejer til istandsat strøgejendom

Pensionskassens ejendomsselskab har fået en lejer på plads til det største lejemål i den københavnske ejendom. Der er tale om en international detailvirksomhed, der flytter ind i lokalerne næste år.
Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme. | Foto: PR
Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme. | Foto: PR

PFA Ejendomme udlejer 1700 kvm i Postgaarden på Købmagergade i København, fremgår det af en pressemeddelelse.

Lejeren er international detailvirksomhed, der til næste år flytter ind i lokalerne. Lejemålet er på samlet 1700 kvm, hvoraf 1325 kvm er butiksareal.

"Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes at finde en spændende international lejer til det største og derfor vigtige butiksareal i Postgaarden. Det er en ikonisk bygning på en central adresse i København, og det har derfor været vigtigt for os at finde lejere, der passer til ejendommens særlige profil. Det, mener vi, er lykkedes både med den nye aftale og med de lejere, vi tidligere har indgået aftaler med," siger Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme, i meddelelsen.

Det er ejendomsudviklingsselskabet Revco Property Development, der i samarbejde med PFA Ejendomme står for at udvikle ejendommen fra et historisk postkontor til en moderne ejendom til de nye lejere.

"Der har været stor interesse for at blive en del af bygningen og dens historie, og vi er nu tæt på at være i mål. Med denne udlejning er projektet nu mere end 95 pct. udlejet. Der mangler nu kun nye lejere til en til to mindre butiksarealer i størrelsesordenen 175 til 450 kvm," siger Ulrik K. Larsen, adm. direktør og ejer af Revco Property Development, i pressemeddelelsen.

Red Property Advisors har rådgivet PFA og Revco Property Development i forbindelse med udlejningen.

Den nye lejer slutter sig til virksomheder som Sephora, Republic of Fritz Hansen, Fredericia Furniture, Momondo og Unity Technologies, der allerede har underskrevet lejekontrakter.

Luksusmærke rykker ind i unik postbygning

Pensionskasse investerer i aarhusiansk kontorbyggeri

PFA kigger mod nord efter storsatsning i Aalborg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også