Byggeriformands post truet af kartelsag

Formanden for nedbrydningsafdelingen i Dansk Byggeri, Thomas Kingo Karlsen, kan miste sin stilling efter at være blevet sigtet i den nye kartelsag.
Foto: PR
Foto: PR

En kartelsag har ramt nedrivningsbranchen, og bagmandspolitiets efterforskning kan føre til, at Thomas Kingo Karlsen bliver fortid som bestyrelsesformand for nedbrydningssektoren under Dansk Byggeri, skriver Børsen.

For formandens egen virksomhed, Kingo Karlsen, blev for få uger siden ransaget, og siden er Thomas Kingo Karlsen selv blevet sigtet for ulovlig kartelvirksomhed.

Men hvorvidt Thomas Kingo Karlsen får lov til at beholde bestyrelsesformandskasketten på, vil den videre efterforskning afgøre, fortæller juridisk direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm.

"Det har vi jo ikke haft lejlighed til at overveje, før du nu spørger, og derfor er det vel fair at sige, at vi må holde alle muligheder åbne, når vi ser afgørelserne, og så må der bliver taget stilling til det til den tid," siger Peter Stenholm til avisen.

Thomas Kingo Karlsen siger selv, at det ikke ser for godt ud lige nu, og at han er ked af situationen.

Ifølge avisen er mellem 10 og 20 personer og virksomheder sigtet i sagen for ulovlig udveksling af priser på nedrivning.

Nedbrydningsfirmaer efterforskes i stor kartelsag

Skou Gruppen på vej mod rekordår efter frifindelse

Byggeriet tordner mod ændringer i tilbudsloven

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også