Brugsen vil tilbyde både lejlighed og letmælk

I Asnæs i Nordvestsjælland vil den lokale brugsforening gerne gøre sit til, at indbyggertallet løftes fra de nuværende små 3000.
Ifølge den lokale avis Nordvestnyt har Asnæs og Omegns Brugsforening købt 12 lejligheder ovenpå butikscentret Asnæs Centret, og nu er yderligere to ejendomme i byen føjet til porteføljen med henblik på at skulle omdannes til boliger.
"Vi oplever et større og større pres på bosætningen, og vi synes, det er synd, at mulighederne ikke er der. Vi vil samtidig gerne sørge for, at den gamle bydel bliver holdt ved lige. Byer, der har forfaldne huse, er ikke særligt gode at flytte til," siger Leo Cordua, tidligere brugsdirektør og leder af brugsforeningens ejendomsselskab, AOB Ejendomme, til avisen.
Den nuværende brugsdirektør Brian Johansen bakker op om planerne, som også er en form for selvhjælp til byens butiksliv:
"Vores strategiplan handler om, at vi skal være en aktiv medspiller i forretnings- og ejendomsmarkedet," siger han til Nordvestnyt.
Asnæs og Nykøbing er de største byer i Odsherred.
TK Development spænder ben for stort center
Relaterede artikler:
Investorgruppe med dybe lommer klar til flere opkøb
For abonnenter