TK Development spænder ben for stort center

Hvis man et kort øjeblik overførte ejendomsbranchen til fodboldens verden, ville man kunne kalde TK Developments projekt i Holbæk for en indirekte obstruction.
For ifølge avisen Nordvestnyt, står udvikleren bag et fremskredent projekt, der skal ligge på grunden Smedelundsgade 21. Projektet omfatter en dagligvarebutik, en anden butik og lidt over 40 boliger. Problemet er blot, at hvis projektet fra TK Development bliver en realitet, så vil det blokere for de planer, der er for udviklingen af det såkaldte Rosen-Center, der skulle rumme flere butikker, hotel, restauranter og underholdningstilbud.
"Hvis det gennemføres, medfører det i hvert fald, at det oprindelige projekt med Rosen vil få en anden udformning, hvis initiativtagerne stadig ønsker at arbejde videre med det. Vi afventer en tilbagemelding om, hvad de foretager sig," siger Holbæk Kommunes borgmester Søren Kjærsgaard (V) til avisen.
TK Developments køb af grunden er betinget af, at projektet bliver godkendt af myndighederne.
Initiativtagerne til Rosen-centeret er Leif Iversen og Marcus Choleva, der gennem selskabet Rosen Holbæk har arbejdet på centerprojektet siden 2011, skriver Nordvestnyt.
Diskret familie med rødder i tøjbranchen runder 340 mio. i ejendomme
Udbud om opførelse af almene boliger i Holbæk er annulleret
Investorgruppe køber op på Sjælland for trecifret millionbeløb