Konkurrent svarer Lidl igen

Rema 1000 vil ikke stå tilbage for Lidls nye strategi, der indebærer en fordobling i antallet af butikker. Den norskejede discountkæde vil selv åbne mange flere butikker de kommende år.
Foto: Tobias Nørgaard Pedersen/Polfoto/arkiv
Foto: Tobias Nørgaard Pedersen/Polfoto/arkiv

Man siger, at det bedste forsvar er et angreb. Netop den talemåde har Rema 1000 taget til sig, og giver Lidl igen med et øje for et øje. For ligesom Lidl vil Rema 1000 bygge masser af nye butikker i Danmark. Det skriver Finans.

I går kunne Lidl fortælle om sin nye strategi, der betyder, at antallet af den tyske discountkædes butikker i Danmark bliver fordoblet til 200 i løbet af de næste fem til ti år. Men det vil konkurrenterne ikke have siddende på sig. Til Finans fortæller Henrik Burkal, der er adm. direktør i Rema 1000, at kæden, som i øjeblikket har 282 forretninger, forventer at åbne 15-25 butikker årligt i de kommende år.

”Vi er ikke overraskede over udspillet fra Lidl. Vores plan er fortsat at vokse i Danmark, og i løbet af næste år forventer vi at passere 300 butikker. Derefter er vores næste pejlemærke 400 butikker,” siger Henrik Burkal til Finans.

Mens Rema 1000 og Lidl skruer op for antallet af butikker, er planen fra Fakta helt anderledes. Her er man plaget af underskud, og som en direkte konsekvens er der blevet lukket en række urentable butikker. Der er da heller ingen planer om at øge antallet af butikker, men i stedet er der et fokus på en modernisering og opgradering af eksisterende forretninger, siger Jens Juul Nielsen, der er  informationsdirektør i Coop Danmark, som ejer Fakta.

Lidl investerer milliardbeløb i at fordoble antal danske butikker 

Ny dagligvarekæde gør klar til massiv vækst

Aldi henter tyske millioner til et nyt dansk angreb

Antallet af discountbutikker falder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også