
I Aarhus skal der opføres 64 boliger, der er øremærket til ph.d.-studerende. I samme byggeri kommer der yderligere 64 ungdomsboliger. Det skriver JP Aarhus.
Bag projektet står Boligkontoret Århus, hvor direktør Morten Homann fortæller til avisen, at det er første gang i Danmark, at boliger bliver øremærket til sådanne formål.
"Som ph.d. falder du ned mellem to stole: Du er en form for studerende, men passer ikke ind i boligmarkedet for studerende. Og typisk kommer ph.d.-studerende og postdocs fra resten af landet og hele verden, og de er nødt til at have en bolig med relativ kort varsel, men har ikke foden inden for på boligmarkedet," siger han og fortæller, at målet er at skabe et godt studie- og forskningsmiljø samt sikre, at de kloge hoveder bliver i byen, når kandidatgraden er i hus.
Ifølge avisen er den forventede byggestart på de i alt 128 boliger næste efterår. Boligerne, der skal ligge på den såkaldte Hambrogrund på Helsingforsgade 3-7 i det nordlige Aarhus, skal efter planen være klar til indflytning i 2020.Boligerne bliver opført og skal drives af Boligkontoret Århus, men projektet er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitets Forskningsfonds Ejendomsselskab, FEAS A/S.
Nabokritik ændrer kollegiebyggeri
Nybyggeri med over 4000 kvm kontorer, cafe og butikker på vej i Aarhus
Mere fra EjendomsWatch
Schweiz-investor i nyt opkøb – rådgiver på trapperne med 1 mia. kr. yderligere
Swiss Life med knap 650 mia. kr. i ejendomme har med hjælp fra Kristensen Properties købt op i Aarhus for over 100 mio. kr. Kent Hoeg Sørensen, adm. direktør i selskabets danske brohoved, er igang med at lægge sidste hånd på fire køb mere. ”Swiss Life er ikke færdige i Danmark. De kan genkende en god investering,” siger han.
Topchefer i advokathuse klar til historisk opgør – vil give erhvervsjurister advokattitel
Den eksklusive advokatbestalling er traditionelt forbeholdt klassiske jurister, men nu bør erhvervsjuristers vej til advokattitlen gøres lettere, lyder det fra nogle af landets største advokatfirmaer. ”En cand.merc.jur. kan være en lige så god advokat,” siger formanden for Lundgrens, der især gør sig i ejendomme.