Boligselskaber slår pjalterne sammen

En sammenlægning af to boligselskaber på Frederiksberg gør dem til kommunens største almene boligselskab.
Foto: PR
Foto: PR
AF Viktor Brandt Kærgaard

Frederiksberg Forenede Boligselskaber og Boligselskabet AKB Frederiksberg er gået sammen og skaber dermed det "suveræn største" almene boligselskab i kommunen.

Det fortsættende selskab bliver Frederiksberg Forenede Boligselskaber, og det vil råde over 3204 lejemål, eller hvad der svarer til 70 pct. af de almene boliger i kommunen.

"I og med at vi er blevet større, vil det blive lettere at sætte dagsordenen inden for den almene sektor på Frederiksberg, hvor vi i øvrigt har et fantastisk samarbejde med kommunen. For beboerne er det også en stor fordel, at vi sammen kan tilbyde et bredere udvalg af boliger," udtaler Laurits Roikum, der er formand for det sammenlagte selskab, i en pressemeddelelse.

En fremtidsikring

Ifølge meddelelsen åbner sammenlægningen op for mulige samarbejdsaftaler om drift med andre afdelinger. Og formanden for det nedlagte selskab ser også sammenlægningen som en måde at imødegå fremtiden på sikker vis.

"Det er også en fremtidssikring i forhold til de kommende krav om effektiviseringer. Jeg har haft fornøjelsen af at sidde med i bestyrelsen i FFB som medlem med særlig indsigt i en årrække, og oplever selskabet som innovativt og visionært," udtaler Klaus Linder, der er formand for Boligselskabet AKB Frederiksberg.

De to selskaber har haft hvert deres type af almene boliger. Frederiksberg Forenede Boligselskaber havde mange små boliger i sin portefølje, men andelen af store familieboliger bliver nu øget med sammenlægningen.

På et hængende hår

Sammenlægningen af de to selskaber forløb dog ikke helt som planlagt. Da sammenlægningsmødet fandt sted torsdag den 27. oktober stod det pludseligt klart, at sammenlægningen var udfordret af et afbud fra et medlem af repræsentantskabet i Boligselskabet AKB, Frederiksberg.

For første punkt i sammenlægningen og på mødet var at nedlægge dette selskab, og det krævede altså deltagelse af otte medlemmer.

Kort før mødet gik i gang vendte heldet. En rundringning resulterede i, at et medlem kunne ankomme i en taxa og gøre forsamlingen beslutningsdygtig.

Boligselskab bygger 124 ungdomsboliger oven på Falck-station

Boliger i tidligere fabrikshaller går som varmt brød

125 nye almene rækkehuse undervejs i Hillerød og Valby - flere på vej 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også