Skibsreder køber yderligere op i hjemby

Aabenraa-baserede Stenbjerg Ejendomme, der er ejet af den Hong Kong-bosatte skibsreder og milliardær Hans Michael Jebsen, har købt op i den sønderjyske by, skriver Jydskevestkysten. Det drejer sig om ejendommene Søndergade 12 og 14 ved byens Søndertorv.
Hvad der præcist skal ske med de to lettere forfaldne bygninger, kan Henrik Borch, direktør i Stenbjerg Ejendomme, endnu ikke fortælle, da det blandt andet afhænger af, hvordan resten af Søndertorv kommer til at se ud, når kommunen snart går i gang med at forskønne området.
"Det kommer til at afhænge af fremtidsplanerne for den del af byen. Der er jo tomme butikker nok," siger han til Jydskevestkysten.
Når en plan er klar, vil den være for begge ejendomme og det bagvedliggende areal, hvor der står nogle udtjente bygninger. Udover de to nyindkøbte ejendomme i nummer 12 og 14 ejer Stenbjerg Ejendomme også nummer 18 og 20, hvor selskabet har adresse i sidstnævnte. Dermed mangler kun nummer 16 i rækken, men den har selskabet ingen planer om at købe.
Skibsreder udbygger sin ejendomsformue
Relaterede artikler:
Godsejerfamilie i generationsskifte til 175 mio. kr.
For abonnenter